Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Hvordan er den nuværende situation for det ungarske mindretal i Ukraine?

På opfordring fra den tværpolitiske gruppe om traditionelle mindretal, nationale samfund og sprog, præsenterede repræsentanter for det ungarske samfund fra Ukraine den 17. februar 2022 deres nuværende situation i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
"I Ukraine bevæger lovgivningsprocesserne sig mere og mere i retning af at begrænse rettighederne for mindretal, sprog, uddannelse og andre rettigheder samt i retning af det ukrainske sprogs dominans og enevældighed i landet. I øjeblikket er det i skyggen af den ukrainsk-russiske konflikt endnu vanskeligere at tale om mindretalsrettigheder, da opmærksomheden er rettet mod selve konflikten. Ungarerne fra Transkarpaterne og andre mindretal er imidlertid loyale borgere i Ukraine, de deltager på samme måde og står over for de samme vanskeligheder som flertallet, men de må også acceptere yderligere begrænsninger af deres rettigheder som mindretal", sagde parlamentsmedlem Andrea Bocskor i sin indledning.

Formanden for den FUEN-tilknyttede Cultural Alliance of Hungarians in Sub-Carpathia (KMKSZ), Dr. László Brenzovics, indledte sin præsentation med at tale om de militære spændinger, som har været i fokus i den internationale presse og den offentlige mening i verden på det seneste.

Han sagde, at på trods af spændingerne forventer den ukrainske ledelse ikke en væbnet konflikt. De siger også, at de artikler, der er offentliggjort i den vestlige presse, forårsager betydelig økonomisk skade på den ukrainske økonomi, da 18 milliarder dollars er blevet drænet fra den ukrainske økonomi, Ukraine har ikke adgang til lån på de internationale markeder, og den nationale valuta er også blevet devalueret.
På den anden side er der international enighed om, at gennemførelsen af Minskprotokollen ville være en passende måde at afslutte konflikten på. Ukrainske politikere siger, at de ikke kan acceptere dette, selv om de har underskrevet protokollerne og indgået forpligtelser. De tilbyder heller ikke alternative muligheder for at løse konflikten i det østlige Ukraine, sagde Brenzovics. "Den eneste måde at opnå stabilitet og genoprette gode naboskabsforbindelser på, er at ændre den etniske og sproglige politik, som har præget de seneste år. Vi håber og må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at denne konflikt, denne krise, bliver løst på fredelig vis", tilføjede han.


Om situationen for de nationale mindretal i Ukraine sagde KMKSZ-formanden: "Vi havde håbet, at Ukraines hensigt om at blive medlem af EU ville føre til realisering af mindretalsrettigheder. Desværre er det modsatte tilfældet. Hvis vi ser tilbage på de ændringer, der er sket på dette retsområde i løbet af de sidste syv år, kan vi se, at vi har at gøre med en proces, der blev planlagt og gennemført på grundlag af en enkelt vision og et enkelt koncept, der strakte sig over to parlaments- og præsidentperioder, med koordineret deltagelse af flere magter. Det kan også siges, at alt dette er sket og sker med stiltiende samtykke fra de institutioner, der er ansvarlige for at sikre overholdelse af internationale traktater på dette område."

Den 10. januar 2022 forelagde den ukrainske regering sin femte rapport om gennemførelsen af rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal. Som i den sidste landerapport blev der udarbejdet en alternativ rapport til denne femte rapport af ungarske sociale organisationer i Transkarpathien. Ifølge denne alternative rapport, som blev forelagt på IG-mødet af professor Dr. István Csernicskó, rektor for Ferenc Rákóczi II Transcarpathian Hungarian University, er der i Ukraine i de seneste år blevet truffet adskillige lovgivningsmæssige foranstaltninger, som direkte påvirker de nationale mindretals rettigheder og hindrer deres effektive deltagelse i offentlige anliggender.


Som eksempler kan nævnes vedtagelsen af loven om offentlig tjeneste (2015), loven om ændring af bestemmelserne om sprogbrug på digitale medier (2017), den nye rammelov om uddannelse (2017), loven om statslig sprogstøtte (2019), loven om almengymnasiale uddannelser (2020) og loven om videregående uddannelser (2014). Ophævelsen af loven om de grundlæggende principper for statens sprogpolitik (2012) har også i betydelig grad begrænset retten til at bruge de nationale mindretals sprog. Rapporten påpeger også, at beslutningstagere ikke drøfter spørgsmål, der vedrører mindretal, med repræsentanter for mindretal.

Pressemeddelelser