FUEN-kongressen undersøger adgangen til sundheds- og socialydelser på modersmålet

Adgang til sundhedspleje og social støtte på sit modersmål er ikke et privilegium, men et spørgsmål om patientsikkerhed, menneskelig værdighed og grundlæggende ligestilling. På den 70. årskongres for Den Føderale Union af Europæiske Nationaliteter (FUEN) i Helsinki/Helsingfors torsdag den 17. september mødtes sundhedseksperter, akademiske ledere og sprogforkæmpere for at drøfte de kritiske kløfter mellem officielle sproglove og deres praktiske anvendelse i sundheds- og plejemiljøer i hele Europa.

Panelet »Sprogplanlægning i sociale og sundhedsmæssige tjenester«, som blev modereret af Peggy Heikkinen, seniorrådgiver ved Folktinget, undersøgte, hvordan lovfæstede sproglige rettigheder kan omsættes til tilgængelig sundhedspleje. Repræsentanter for det svensktalende mindretal i Finland, det ungarske mindretal i Rumænien og det katalansktalende samfund delte deres erfaringer.

Kia Leidenius, seniorspecialist ved Vestre Uusimaa Velværetjenester, understregede, at sprogplanlægning skal integreres i alle niveauer af sundhedsforvaltningen. For at afhjælpe manglen på svensktalende fagfolk kræves ledelsesengagement, samarbejde mellem sundhedsregioner og sprogundervisning i de daglige arbejdsrutiner.

Prof. dr. Csaba Dégi fra Babeș-Bolyai-Universitetet i Rumænien understregede betydningen af sundhedspleje på modersmålet for sårbare patienter, især for dem med alvorlige sygdomme som kræft. »Uden et behovsorienteret perspektiv er det juridiske perspektiv kun halvdelen af sandheden,« fastslog han. Han talte for, at mindretalsgrupper inddrages direkte i udformningen af sundhedstjenesterne.

Albert Massana fra Plataforma per la Llengua påpegede mangler i gennemførelsen af de katalanske sprogrettigheder inden for sundhedssektoren. Han advarede om, at personalemangel og forsinkelser i opfyldelsen af sprogkravene kan føre til, at patienterne ikke længere kan kommunikere med det medicinske personale på deres eget sprog. Han opfordrede til progressive sprogkrav for nyansat personale og henviste til de regelmæssige sprogprøver i Andorra som et muligt forbillede.

Diskussionerne understregede, at forfatningsmæssige og lovmæssige beskyttelsesbestemmelser forbliver ufuldstændige, hvis de ikke ledsages af en systematisk, behovsorienteret implementering. Da sprogbarrierer i medicinsk og social rådgivning kan føre til fejldiagnoser, akutte nødsituationer og forringet pleje, skal institutionel sprogplanlægning behandles som en central klinisk standard. For at lukke dette hul skal sundhedsforvaltningerne aktivt overvåge tilvejebringelsen af sprogtjenester, integrere praktisk sprogindlæring direkte i arbejdsgangene, håndhæve klare sproglige krav til nyt personale og udforme plejeforløb i direkte samarbejde med mindretalssamfund.