8. årsmøde i FUEN’s arbejdsgruppe for uddannelse: Fokus på erhvervsuddannelse, mindretalssprog og kunstig intelligens

Hvordan kan mindretalssprog bevare deres tilstedeværelse, når unge går fra skolen videre til erhvervsuddannelse og arbejdslivet? Hvad kan mindretalssamfund lære af forskellige uddannelsessystemer i hele Europa? Og hvordan bør skolerne forholde sig til den stigende brug af kunstig intelligens? Disse spørgsmål stod i centrum på det 8. årsmøde i FUEN’s arbejdsgruppe for uddannelse, der fandt sted fra den 29. september til den 2. oktober 2026 i Eupen (Belgien).

Repræsentanter for 16 mindretalssamfund fra 15 lande deltog i mødet, som blev afholdt af FUEN-medlemsorganisationen ProDG i samarbejde med det tysktalende samfund i Belgien og dets uddannelsesinstitutioner.

Konferencen blev indledt på Kloster Heidberg af FUEN’s næstformand og talsmand for arbejdsgruppen om uddannelse, Harald Stauder. Han understregede uddannelsens betydning for mindretalssamfundenes fremtid, især når det gælder videreformidling af sprog og kultur samt forberedelse af de yngre generationer på nye udviklinger såsom kunstig intelligens. Åbningen blev ledet af FUEN’s generalsekretær Éva Pénzes.

Jérôme Franssen, minister for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse i det tysktalende samfund, bød deltagerne velkommen på vegne af den regionale regering. Han påpegede det tysktalende samfunds omfattende ansvar inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og understregede den rolle, som erhvervsuddannelsen spiller i at skabe muligheder for unge, styrke arbejdsmarkedet og bevare sprog og identitet. Han fremhævede desuden det duale uddannelsessystem, som har en lang tradition i det tysktalende samfund, samt betydningen af grænseoverskridende samarbejde i en region, der er tæt forbundet med Tyskland, Luxembourg og Nederlandene.

I sit indledende oplæg præsenterede Liesa Scholzen, senator i det belgiske senat og medformand for ProDG, den historiske udvikling og den aktuelle politiske status for det tysktalende samfund. Med omkring 80.000 indbyggere har det sit eget parlament og sin egen regering samt omfattende beføjelser, herunder på uddannelsesområdet. Scholzen påpegede også, at den politiske autonomi giver Fællesskabet mulighed for at imødekomme lokale behov, samtidig med at samarbejdet med naboregioner og -lande fortsat er afgørende.

Den første konferencedag fokuserede på uddannelsessystemet i det tysktalende Fællesskab. Ruth de Sy, afdelingschef for uddannelse i Ministeriet for det tysktalende samfund, gav et overblik over uddannelsessystemet og de ansvarsområder, som samfundet varetager inden for Belgiens føderale struktur.

Der blev lagt særlig vægt på erhvervsuddannelserne. Dr. Verena Greten, administrerende direktør for Instituttet for Uddannelse og Efteruddannelse i Små og Mellemstore Virksomheder (IAWM), præsenterede det duale uddannelsessystem i Østbelgien. Omkring 80 % af uddannelsen foregår i godkendte virksomheder, kombineret med almen og erhvervsmæssig teori på uddannelsescentre som ZAWM Eupen og ZAWM St. Vith. Ifølge de fremlagte tal finder 95 % af de færdiguddannede et job inden for seks uger efter afsluttet uddannelse.

Deltagerne fik derefter indblik i systemet i praksis under et besøg på ZAWM Eupen, hvor de lærte mere om kombinationen af klasseundervisning og praktik i lokale virksomheder. Programmet fortsatte med et besøg i det tysktalende samfunds parlament.

Den anden konferencedag udvidede diskussionen til at omfatte erhvervsuddannelse for minoriteter i hele Europa. Eksempler fra Slovenien, Nederlandene, Kroatien og Finland viste forskellige måder at integrere minoritetssprog i erhvervsuddannelsen på og fremhævede udfordringer, som mange samfund har til fælles.

I Slovenien præsenterede Alen Vugrinec, næstformand for det ungarske selvstyrende nationale samfund i Pomurje/Muravidék (PMSNS/MMÖNK) og viceskoleleder ved den tosprogede gymnasieskole i Lendava, det tosprogede erhvervsuddannelsessystem i det slovensk-ungarske område Prekmurje/Muravidék. Både slovensk og ungarsk er undervisningssprog, og eleverne tilegner sig fagterminologi på begge sprog. Modellen kombinerer erhvervsmæssige kvalifikationer med tosproget kompetence og kan styrke mulighederne på det grænseoverskridende arbejdsmarked. Samtidig udgør kvalificerede tosprogede lærere, opdateret undervisningsmateriale og fagterminologi fortsat vigtige udfordringer.

Pieter de Zwart, formand for De Fryske Beweging, præsenterede situationen for frisisk på Firda, den største institution for erhvervsuddannelse på ungdomsuddannelsesniveau i Fryslân (Nederlandene). Hollandsk er i øjeblikket det officielle undervisnings- og kommunikationssprog, mens frisisk kun tilbydes som valgfag og vælges af omkring 1 % af eleverne. Firda arbejder på at styrke det frisiske sprogs position ved at udvide adgangen til sproget, integrere sprogbevidsthed og dets faglige værdi i erhvervsuddannelserne samt øge dets synlighed i skolemiljøet.

Fra Kroatien beskrev Milan Vukelić fra Ministeriet for Videnskab, Uddannelse og Ungdom i Republikken Kroatien erhvervsuddannelse for minoriteter som et område, der forbinder bevarelse af sproget med faglige kompetencer, beskæftigelsesegnethed og mobilitet. Hans oplæg understregede, at juridiske rettigheder alene ikke er tilstrækkelige, hvis der mangler kvalificerede lærere, fagterminologi, undervisningsmaterialer og institutionel støtte.

Eeva-Liisa Rasmus-Moilanen fra Det Samiske Uddannelsesinstitut (SAKK) deltog online fra Finland og præsenterede erhvervsuddannelsens rolle i at støtte genoplivningen af det samiske sprog og de samiske traditioner. Hendes bidrag tilføjede perspektivet fra et indfødt mindretal og fremhævede den tætte sammenhæng mellem erhvervsuddannelse, sprogformidling og bevarelsen af kulturel viden.

De efterfølgende landerapporter bekræftede, at overgangen fra almen uddannelse til erhvervsuddannelse fortsat udgør en stor udfordring for en række mindretalssamfund. Rapporterne viste også, at en stærk juridisk anerkendelse af et mindretalssprog ikke automatisk sikrer dets fortsatte brug i hele uddannelsessystemet og ind i arbejdslivet.

På tværs af de forskellige landerapporter var tilbagevendende udfordringer blandt andet et begrænset udbud af undervisning på mindretalssprog i erhvervsuddannelserne, mangel på kvalificerede lærere og egnet undervisningsmateriale samt vanskeligheder med at opretholde sprogbrugen efter den obligatoriske skolegang. Mens eksempler fra de sorbiske, friulanske, tyske og tyrkiske mindretalssamfund viste betydelige mangler i erhvervsuddannelserne, illustrerede Diwan-skolerne i Bretagne, hvordan undervisning på mindretalssprog også kan udvides til at omfatte erhvervsuddannelsesforløb.

Kunstig intelligens udgjorde det andet hovedfokus på årsmødet. I sin indledende præsentation argumenterede Jakub Osuchowski fra Opole University of Technology (Polen) for, at uddannelsessektoren bør gå videre end det simple spørgsmål om, hvorvidt eleverne bør have lov til at bruge AI. Mere relevante spørgsmål vedrører, hvornår eleverne bør arbejde uden AI, hvordan de kan genkende forkerte svar, hvilken viden de stadig selv skal mestre, og hvordan evalueringen bør ændres.

Diskussionen omhandlede også de specifikke muligheder og risici, som AI medfører for undervisning i mindretalssprog. AI kan understøtte udarbejdelsen af undervisningsmateriale, sprogindlæring og forberedelse af undervisningstimer. I Slovenien bruger lærere for eksempel allerede AI til at udarbejde tosproget materiale og understøtte oversættelse mellem slovensk og ungarsk, mens eleverne bruger det til research, resuméer, oversættelser og forklaringer. Samtidig kræver terminologi og genereret indhold stadig omhyggelig verifikation. Erfaringer fra Polen og Ungarn viste ligeledes, at mindre sprog kan være underrepræsenteret i AI-systemer, og at sproglige, historiske eller kulturelle fejl fortsat udgør en risiko. Diskussionerne understregede derfor vigtigheden af læreruddannelse, kritisk verifikation og ansvarlig brug af AI.

Årsmødet afsluttedes med drøftelser om fremtidigt samarbejde, det videre arbejde i FUEN’s arbejdsgruppe om uddannelse og et FUEN Erasmus+-projekt. Diskussionerne i Eupen gjorde det klart, at mindretalssprogenes fremtid er tæt forbundet med deres tilstedeværelse uden for den almene uddannelse. Erhvervsuddannelse og arbejdslivet er derfor centrale områder for at sikre, at mindretalssprog forbliver i aktiv brug på tværs af generationer.

>>> SE FOTOGALLERIET FRA FUEN-ARBEJDSGRUPPENS 8. ÅRLIGE MØDE OM UDDANNELSE HER. <<<

Om FUEN’s arbejdsgruppe for uddannelse

Oprettelsen af FUEN’s arbejdsgruppe for uddannelse blev foreslået under FUEN-kongressen 2017 i Cluj/Klausenburg (Rumænien). I maj 2018 mødtes repræsentanter for mindretalssamfund for første gang i det tysk-danske grænseområde for at udveksle erfaringer inden for mindretalsuddannelse og drøfte arbejdsgruppens fremtidige retning.

Dette møde markerede arbejdsgruppens første officielle årsmøde. Siden da har arbejdsgruppen mødtes hvert år i en anden minoritetsregion. Disse møder giver mulighed for at få førstehåndsindsigt i den lokale minoritets eller de lokale minoriteters uddannelsessituation, udveksle erfaringer og indsamle nye ideer. De tjener også til at udvikle fælles planer, strategier og prioriteter for arbejdsgruppens fremtidige aktiviteter.

Yderligere oplysninger om Arbejdsgruppen for Uddannelse findes på FUEN edu-platformen.