Det 10. forum for europæiske mindretalsregioner satte fokus på kunstig intelligens og mindretalssprog

Det 10. forum for europæiske mindretalsregioner fandt sted den 23.–24. oktober 2026 i Chur, Schweiz. Regionale ledere, teknologieksperter, forskere og kulturformidlere mødtes for at drøfte samspillet mellem mindretalsarv og nye digitale teknologier. Med udgangspunkt i temaet »Mindretal og kunstig intelligens – risici og muligheder« udforskede den to-dages begivenhed strategier for, hvordan mindre udbredte sprog kan trives i den digitale tidsalder.

Fredag den 23. oktober åbnede FUEN’s formand, Olivia Schubert, forummet og understregede, at Europa henter styrke i respekten for sin sproglige og kulturelle mangfoldighed. Hun fremhævede nødvendigheden af en inkluderende, rettighedsbaseret tilgang til kunstig intelligens. Schubert påpegede, at Europarådet og Europa-Parlamentet i øjeblikket arbejder med udfordringerne inden for kunstig intelligens, hvilket gør det afgørende at beskytte menneskerettighederne og sikre, at mindretalssprog bevarer deres digitale tilstedeværelse. Hun redegjorde for FUEN’s hovedresolution for 2026, som opfordrer Den Europæiske Union til at tage højde for den sproglige mangfoldighed i EU’s AI-lov, anmoder de nationale regeringer om at indsamle sprogdata og digitalisere offentlige tjenester samt kræver menneskelig overvågning, når AI påvirker beslutninger vedrørende nationale mindretal. Schubert fastslog, at hvert eneste europæisk sprog fortjener en sikker fremtid i den digitale verden.

Martin Bühler, præsident for regeringen i Graubünden, bemærkede, at bekvemmeligheden ved digitale værktøjer påvirker de daglige sproglige valg. Han påpegede, at når teknologien fungerer bedre på et dominerende sprog, ændrer det vaner og påvirker mindretalssprogene. Bühler opfordrede deltagerne til at udnytte AI til at skabe muligheder for at tale, lære og skabe forbindelser på deres egne sprog.

Digital suverænitet og regionale initiativer

Marius Lukosiunas fra UNESCO bemærkede, at af de 7.000 sprog, der er i brug i dag, er 1.000 repræsenteret online. Nicoletta Mariolini, den schweiziske føderale delegerede for flersprogethed, udtalte, at AI ofte favoriserer dominerende sprog, og understregede, at det at oversætte et sprog er noget andet end at forstå det samfund, der taler det.

For at sikre en digital fremtid talte regionale repræsentanter for »digital suverænitet« – det vil sige at sikre, at sprogfællesskaber råder over de ressourcer og teknologiske muligheder, der skal til for at udvikle deres sprog i det digitale rum.

Repræsentanter for Lia Rumantscha præsenterede organisationens bottom-up-digitalstrategi for det rætoromanske sprog, der omfatter værktøjer som ClaviRom-tastaturet til Android og det automatiske oversættelsessystem ALAS, som har behandlet over 460.000 oversættelser på 178 dage.

Shane Moynihan, TD, formand for Det Fælles Udvalg for det Irske Sprog, Gaeltacht og det Irsk-talende Samfund, drøftede Irlands digitale plan med fokus på at integrere det irske sprog i leveringen af daglige offentlige tjenester. Neasa Ní Chiaráin præsenterede ABAIR, et offentligt initiativ, der udvikler talegenkendelse og syntetiske stemmer til det irske sprog, med vægt på samfundets ejerskab af dataene.

Samuel Frontull, forsker ved Universitetet i Innsbruck og Institut Ladin, demonstrerede det ladinske samfunds fremskridt ved hjælp af maskinoversættelsessystemet Tradutur, AI-værktøjer på selve enheden og specialiserede evalueringsbenchmarks.

Attila Rácz, en af lederne af IT-klyngen fra Szeklerland i Rumænien, fortalte, hvordan hans team udvikler en AI-chatbot, der skal hjælpe ungarsktalende med at håndtere lokale administrative procedurer på deres modersmål. Han skitserede en otte-trins køreplan for, hvordan organisationer med succes kan implementere AI-løsninger.

At bygge bro mellem tech-virksomheder og lokal ekspertise

Forummet faciliterede en dialog om, hvordan globale teknologivirksomheder på ansvarlig vis kan fremme regionale sprog. Repræsentanter fra Lenovo og Motorola fortalte om deres initiativ »Digital Inclusion of Indigenous Languages«, som har lokaliseret over 200.000 ord til den ladinske smartphone-brugergrænseflade og udviklet en open source-maskinoversættelsesmodel, LiLa, i samarbejde med lokale kulturinstitutioner.

Daan van Esch fra Google skitserede virksomhedens indsats for at gøre information tilgængelig og redegjorde i detaljer for understøttelsen af ca. 900 sprogvarianter på smartphone-tastaturer samt implementeringen af åbne modeller som Gemma, som sprogvidenskabelige institutter ved universiteterne kan bruge til at træne modellerne på deres egne regionale data.

Som afslutning på drøftelserne opsummerede FUEN’s næstformand Sterică Fudulea den dobbelte karakter af AI for minoriteter: Den udgør en udfordring med hensyn til kulturel homogenisering, samtidig med at den fungerer som et effektivt redskab til sproggenoplivning. For at opnå dette fastslog han, at teknologiudviklingen skal følge princippet: »Intet om os uden os«.

Det 10. Forum for Europæiske Mindretalsregioner, som også omfattede interaktive udstillinger, afsluttedes lørdag den 24. oktober med en guidet tur i Chur – den ældste by i Schweiz, hovedstaden i Graubünden – Grison, og fødestedet for den berømte »Alien«-kunstner Hans Ruedi Giger, der er kendt for sin biomekaniske stil, hvor maskiner og organiske dele smelter sammen.