FUEN-kongressen drøfter geoblokering og beskyttelsen af mindretalssprog

Den forværrede situation for mindretalsrettigheder i Europa, begrænsninger i adgangen til audiovisuelt indhold på tværs af grænserne og den kommercielle brug af udtryk på mindretalssprog var blandt de emner, der blev drøftet under åbningssessionen på den anden dag af den 70. kongres for Den Føderale Union af Europæiske Nationaliteter (FUEN). I sin hovedtale advarede den tidligere OSCE-højkommissær for nationale mindretal, Astrid Thors, mod voksende nationalisme og stigende pres på beskyttelsen af mindretal. I en efterfølgende paneldiskussion blev det undersøgt, hvordan europæisk lovgivning bedre kan imødekomme mindretalsgruppers behov på det digitale indre marked.

Thors så tilbage på det forløbne årti siden hendes forrige tale til FUEN-kongressen i 2016 og udtrykte bekymring over udviklinger, der påvirker nationale mindretal i hele Europa. Hun pegede på Ruslands krig mod Ukraine, flygtningekrisen og den stigende nationalisme som faktorer, der har haft en negativ indflydelse på holdningerne til mindretal og sproglig mangfoldighed. Hun advarede også mod det stigende politiske pres på eksperter, der arbejder inden for de europæiske mekanismer til beskyttelse af mindretal, samt mod en aftagende vilje blandt visse stater til at gennemføre deres anbefalinger.

Thors understregede, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for en effektiv beskyttelse af mindretal. Med henvisning til EU’s Københavnskriterier mindede hun om betydningen af mindretalsrettigheder i forbindelse med EU’s udvidelse og fremhævede behovet for en skærpet overvågning, efter at landene er blevet medlem af Den Europæiske Union. Hun fremhævede også den rolle, som mindretal kan spille som brobygger mellem nabolande, og advarede mod politisk udnyttelse af disse.

Med hensyn til det digitale marked mindede Thors om, hvordan svensktalende familier i Finland traditionelt har kunnet modtage tv-udsendelser fra nabolandet Sverige. I dag kan geoblokering og licensrestriktioner forhindre mindretalssamfund i at få adgang til audiovisuelt indhold på deres modersmål. Hun hilste bestræbelserne på at finde en europæisk løsning velkommen, samtidig med at hun anerkendte kompleksiteten i lovgivningen om udsendelsesrettigheder og ophavsret.

Den efterfølgende paneldiskussion med titlen »Grænser online og mærker uden grænser« samlede Johannes Callsen, mindretalskommissær i Slesvig-Holsten i Tyskland, Loránt Vincze, medlem af Europa-Parlamentet og tidligere FUEN-formand, samt Johanna Kézdi, formand for Youth of European Nationalities (YEN). Moderator og FUEN-næstformand dr. Balázs Tárnok skitserede to indbyrdes forbundne udfordringer: at sikre grænseoverskridende adgang til indhold på mindretalssprog og at beskytte ord på mindretalssprog mod upassende kommerciel monopolisering.

Johannes Callsen illustrerede konsekvenserne af geoblokering ved at tage udgangspunkt i det tysk-danske grænseområde. Både det danske mindretal i Slesvig-Holsten og det tyske mindretal i Danmark er afhængige af adgang til medier på deres respektive modersmål. En begrænsning af denne adgang, argumenterede han, forhindrer samfundene i at opleve deres sprog som en naturlig del af et fælles sprogligt rum.

Callsen fremhævede også sagen om det frisiske ord »Öömrang«, der henviser til øen Amrum og dets lokale sprog. Udtrykket var blevet registreret som varemærke for en alkoholholdig drik af en amerikansk spiritusproducent, hvilket gav anledning til bekymring for, at frisiske virksomheder kunne blive forhindret i at anvende et ord, der hører til deres egen sproglige arv, til tilsvarende produkter. Callsen argumenterede for, at de europæiske varemærkeregler ikke i tilstrækkelig grad tager højde for mindre regionale sprog og mindretalssprog. Han opfordrede til stærkere beskyttelse og udtrykte håb om, at et initiativ fra den tyske forbundsregering rettet mod Bruxelles ville føre til ændringer.

Lóránt Vincze redegjorde for indsatsen på europæisk plan for at løse begge problemer. Med henvisning til den erklæring, der blev vedtaget på FUEN-kongressen i 2025, og som fordømte geoblokering som en form for diskrimination mod mindretalssamfund, forklarede han, at Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe for mindretal havde rejst spørgsmålet over for Europa-Kommissionen og foreslået en specifik undtagelse for nationale mindretal.

Vincze anerkendte vigtigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder og tv-stationers og kulturproducenters økonomiske interesser, men argumenterede for, at juridiske løsninger kunne lette den grænseoverskridende adgang til audiovisuelt indhold. Han nævnte eksisterende kontraktmæssige ordninger i det tysktalende samfund i Belgien som et eksempel.

Vincze opfordrede FUEN og dens medlemsorganisationer til at indsamle konkrete eksempler på geoblokering i europæiske mindretalsregioner. En sådan dokumentation, understregede han, ville udgøre et grundlag for drøftelser med Europa-Kommissionen forud for den kommende revision af geoblokeringsforordningen. Han talte også for forebyggende beskyttelsesforanstaltninger i den europæiske varemærkelovgivning for at beskytte udtryk på mindretalssprog mod eksklusiv kommerciel registrering.

Johanna Kézdi bragte de yngre generationers perspektiv ind i diskussionen. Hun mindede om, hvordan hendes familie havde installeret en antenne for at kunne modtage tv-udsendelser på deres modersmål, og beskrev, hvordan geografiske begrænsninger nu forhindrer adgang til mange af de samme programmer online. Hun understregede, at geoblokering påvirker børns sprogudvikling, adgang til information og deltagelse i populærkulturen.

Kézdi argumenterede for, at adgangen til audiovisuelt indhold på ens modersmål ikke bør afhænge af, om man har råd til tekniske løsninger såsom VPN-tjenester. Hun opfordrede også til, at unge inddrages aktivt i diskussioner om digital adgang og sprogpolitik.

Ud over adgangen til medier understregede hun vigtigheden af uformelle rum, hvor unge, der taler mindretalssprog, kan kommunikere med jævnaldrende. Mindretalssprog skal bruges i hverdagen, argumenterede hun, i stedet for at være begrænset til formel uddannelse eller kommunikation mellem generationer.

Diskussionen omhandlede også de muligheder, som kunstig intelligens og sprogteknologier byder på. Thors og Vincze fremhævede deres potentiale til at forbedre oversættelse, øge tilgængeligheden af digitale tjenester på mindre sprog og styrke den sproglige mangfoldighed.

Paneldiskussionen understregede behovet for, at de europæiske regler for det digitale marked og varemærkelovgivningen tager højde for de nationale mindretals forhold. Talerne fremhævede, at beskyttelsen af den sproglige mangfoldighed kræver både juridiske garantier og praktiske muligheder for, at mindretalssamfund kan få adgang til, bruge og udvikle deres sprog i et stadig mere digitalt samfund.

Efter sessionen afholdt de fem FUEN-arbejdsgrupper deres respektive interne møder. Om eftermiddagen deltog deltagerne i studiebesøg på Helsinki Rescue School, det finske radio- og tv-selskab YLE og en folkeskole i Espoo. Programmet fortsatte med en bådtur i Helsingfors skærgård og afsluttedes med en middagsreception på Helsingfors Rådhus, hvor Elna Romberg gav en kulturel optræden.