FUEN’s delegeretforsamling i 2026 opfordrer til, at der tages større hensyn til mindretalssprog i forbindelse med kunstig intelligens

Den tredje dag af FUEN-kongressen er traditionelt afsat til medlemsorganisationerne. På delegeretforsamlingen, som er det højeste besluttende organ i Den Føderale Union af Europæiske Nationaliteter (FUEN), gør repræsentanterne status over det forgangne år og træffer vigtige beslutninger for organisationens fremtid.

Årets forsamling, der fandt sted den 19. september på Clarion Hotel Helsinki, var den første under ledelse af FUEN-formand Olivia Schubert. Delegaterne gennemgik præsidiets, generalsekretærens og arbejdsgruppernes aktiviteter, godkendte finansplanen for 2027 og gav præsidiet decharge.

I sin beretning skitserede FUEN-formand Olivia Schubert det nye præsidiums prioriteter, herunder styrkelse af FUENs politiske indsats på europæisk og internationalt plan, tættere samarbejde med medlemsorganisationerne og modernisering af organisationen. Hun understregede, at FUEN’s arbejde skal række ud over at afholde arrangementer og møder for at opnå konkret politisk indflydelse, samtidig med at man fortsat forfølger målene for Minority SafePack-initiativet. Med blikket rettet mod fremtiden fremhævede Schubert, at mindretalssprog ikke må blive ladt i stikken af den teknologiske udvikling, men skal forblive synlige og anvendelige i digitale applikationer og kunstig intelligens.

Generalsekretær Éva Pénzes fremhævede sekretariatets arbejde med at sikre kontinuitet og styrke samarbejdet med det nye præsidium og medlemsorganisationerne. Siden den forrige kongres har FUEN arrangeret eller støttet mere end 30 arrangementer og forberedt eller afholdt over 40 politiske og institutionelle møder. Pénzes fremhævede også den vellykkede tildeling af FUEN’s første Erasmus+-projekt, som starter i oktober 2026 og vil åbne op for nye muligheder for samarbejde inden for ungdom, uddannelse og kompetenceudvikling.

Dr. Bernd Fabritius, den tyske forbundsregerings kommissær for anliggender vedrørende etniske tyske genbosættere og nationale mindretal, talte til delegaterne og overbragte hilsener fra den tyske forbundsregering. Han roste det konstruktive samarbejde med FUEN og fremhævede betydningen af grænseoverskridende adgang til audiovisuelt indhold på mindretalssprog, især i forbindelse med geoblokering. Fabritius understregede, at beskyttelse af mindretal bidrager til social samhørighed, demokrati og fredelig sameksistens, og beskrev FUEN som en uundværlig brobygger mellem mindretalssamfund og politiske institutioner.

Et centralt resultat af forsamlingen var vedtagelsen af hovedresolutionen »Mod en rettighedsbaseret, retfærdig, lovmæssig og inkluderende tilgang til kunstig intelligens og mindretalssprog«. Resolutionen opfordrer til større hensyntagen til regionale sprog og mindretalssprog i udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. Den fremhæver, at mange mindretalssprog fortsat er underrepræsenterede i det digitale miljø, hvilket begrænser deres adgang til nye teknologier.

FUEN opfordrer Den Europæiske Union til at tage hensyn til mindretalssprogsrettighederne ved gennemførelsen af EU’s AI-lov og opfordrer indtrængende Europa-Kommissionen til at yde målrettet finansiering til AI-værktøjer, sprogteknologier og digitale sprogressourcer. De nationale regeringer opfordres til at gøre offentlige digitale tjenester tilgængelige på mindretalssprog, mens teknologileverandører bør inddrage mindretalssamfund i udviklingen af deres systemer. Resolutionen opfordrer desuden til en europæisk samarbejdsramme, der samler offentlige myndigheder, forskere, teknologivirksomheder og repræsentanter for mindretal. Den understreger endvidere, at kunstig intelligens skal supplere eksisterende sproglige rettigheder frem for at erstatte dem.

Ud over hovedresolutionen vedtog delegaterne 13 yderligere resolutioner:

Om beskyttelse af det tyrkiske mindretals rettigheder på Rhodos og Kos;
Om det makedonske nationale mindretals rettigheder i Albanien;
Om anerkendelsen af yenisherne som Tysklands femte nationale mindretal;
Om religiøs autonomi og religionsfrihed for det tyrkiske mindretal i Vest-Thrakien;
Om beskyttelsen af oprindelige folk og nationale mindretal i Ukraine;
Om retten til at bruge catalansk i sundhedsvæsenet;
Om valg i den græsk-ortodokse Balıklı Hospital Foundation i Istanbul;
Om bevarelsen af sorbisk som et levende sprog i skolerne i Sachsen og Brandenburg (Tyskland);
Om genoplivningen af det armænsk-vlachiske sprog og den armænsk-vlachiske kultur;
Om at gøre regionale sprog og mindretalssprog til en integreret del af erhvervsuddannelserne;
Om offentlig finansiering af bretonske organisationer i Loire-Atlantique;
Om gennemførelsen af undervisning på mindretalssprog i Wien;
Om genoprettelsen af de erhvervede rettigheder for det ungarske mindretal i Subkarpatien og gennemførelsen af den ukrainsk-ungarske mindretalsdialog.

Forsamlingen drøftede desuden en omfattende revision af FUEN’s vedtægter. Formand Olivia Schubert forklarede, at eksterne juridiske gennemgange havde påpeget adskillige uklarheder og uoverensstemmelser i de nuværende vedtægter. Et forslag fremsat af Foreningen af Tyske Sociokulturelle Organisationer i Polen (VdG) vedrørende artikel 24 rejste også spørgsmål, der berørte andre bestemmelser. I stedet for at vedtage individuelle ændringsforslag vil FUEN nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter udpeget af medlemsorganisationerne, som skal gennemgå vedtægterne, valgreglerne og forretningsordenen. Gruppen forventes at forelægge sine forslag for præsidiet i maj 2027 med det formål at fremsætte reviderede vedtægter til vedtagelse på kongressen i 2027 forud for det næste valg i 2028.

Desuden blev delegaterne orienteret om forberedelserne til FUEN-kongressen 2027, som finder sted i Istrien-regionen i Slovenien med den italienske union (Unione Italiana) som vært, samt EUROPEADA 2028, som afholdes i Friuli-Venezia Giulia i Italien.

Delegatforsamlingen var en af de centrale begivenheder på den 70. FUEN-kongres, der blev afholdt fra den 17. til den 20. september 2026 på Clarion Hotel Helsinki. Kongressen, der blev afholdt af Folktinget, den svenske forsamling i Finland, fandt sted i den finske hovedstad for første gang og samlede omkring 200 repræsentanter for autoktone nationale mindretal og sprogfællesskaber fra omkring 20 lande.