FUEN-kongressen sætter fokus på fremtiden for mindretalssprog i den offentlige radio og tv

Hvordan kan public service-medierne sikre, at Europas sproglige mangfoldighed trives i en tid præget af hurtig digital transformation, streamingalgoritmer og kunstig intelligens? Dette afgørende spørgsmål stod i centrum på den 70. årlige kongres for Den Føderale Union af Europæiske Nationaliteter (FUEN) i Helsinki/Helsingfors torsdag den 17. september. Ledere fra tv- og radiostationer, journalister og medieeksperter fra hele Europa var samlet for at vurdere de offentlige tv- og radiostationers uundværlige samfundsmæssige rolle, udfordringerne med at engagere de unge samt de muligheder og etiske retningslinjer, der er nødvendige, når nye teknologier tages i brug.

Panelet med titlen »Sprogplanlægning i public service-tv og -radio og mindretalssprog« blev modereret af professor emeritus Tom Moring fra Helsingfors Universitet. Han fremhævede public service-mediers afgørende rolle i at støtte mindretalssprog, synliggøre lokalsamfund og levere indhold, som kommercielle medier ofte ikke kan tilbyde. Mens digitale platforme og kunstig intelligens skaber nye muligheder, øger de også konkurrencen med majoritetssprogene og udgør en udfordring for mindre sprogsamfund.

Marit af Björkesten, administrerende direktør for det finske tv- og radioselskab Yle, understregede, at public service-medierne bør bygge broer mellem sprogfællesskaberne. Hun fremhævede, hvordan svensksprogede programmer kan nå ud til et bredere publikum via finsksprogede kanaler. Selvom kunstig intelligens kan understøtte flersproget journalistik, understregede hun, at kulturel forståelse og redaktionelt ansvar kræver menneskelig indblanding.

Daniela Draštata Flock, chefredaktør for kanal 1 og 2 hos det kroatiske radio- og tv-selskab (HRT), fremhævede, at indhold om minoriteter skal være tiltalende og relevant for at nå ud til et publikum uden for de enkelte samfund. Hun opfordrede til, at minoritetsperspektiver inddrages i mainstream-programmerne, og at man i højere grad udnytter digitale platforme for at nå ud til de yngre generationer. Hun bemærkede, at kunstig intelligens også kan bidrage til at gøre tv-stationernes arkiver mere tilgængelige, men at de redaktionelle beslutninger skal forblive hos journalisterne.

Bogna Koreng, studiochef hos MDR i Tyskland, understregede, hvor vigtigt det er at give minoriteter mulighed for at fortælle deres egne historier. Med udgangspunkt i erfaringerne fra den sorbiske radio fremhævede hun succesen med at inddrage unge mennesker direkte i indholdsproduktionen. Hun påpegede også potentialet i digitale platforme og kunstig intelligens til at udvide det begrænsede udbud af sorbisksproget indhold, især for børn.

Stanisław Wolny, vicedirektør for TVP3 Opole/Oppeln i Polen, præsenterede »Schlesien Journal«, et program rettet mod det tyske mindretal. Han understregede, at tv-stationerne først skal opbygge et forhold til et ungt publikum gennem digitale formater, før de kan introducere det til mere komplekse emner. Han advarede desuden mod desinformation genereret af kunstig intelligens og fremhævede den vedvarende betydning af menneskelig journalistik.

Panelet viste, at bevarelsen af mindretalssprog kræver, at man går ud over isolerede nicheudsendelser og aktivt integrerer mangfoldighed i det almindelige medielandskab. Selvom digitale værktøjer, sociale medier og kunstig intelligens udgør værdifulde måder at fastholde et yngre publikum, udvide arkiverne og overvinde ressourcebegrænsninger, kan de ikke erstatte menneskelige journalisters etiske dømmekraft, autentiske kulturelle nuancer og undersøgende integritet. At sikre, at mindretalssamfund kan fortælle deres egne historier på velfinansierede, stabile public service-platforme, er fortsat en grundlæggende forudsætning for at fremme den demokratiske samhørighed og den gensidige forståelse i de europæiske samfund.