Den 70. FUEN-kongres i Helsinki/Helsingfors er indledt

Den 70. årlige kongres for Den Føderale Union af Europæiske Nationaliteter (FUEN) blev officielt indledt torsdag eftermiddag på Clarion Hotel Helsinki. Årets kongres afholdes af Folktinget, den svenske forsamling i Finland, som arbejder for at værne om sproglige rettigheder og fremme det svenske sprogs status i Finland. Frem til søndag vil repræsentanter for autoktone nationale mindretal, nationaliteter og sprogsamfund fra hele Europa være samlet i den finske hovedstad.

Åbningsceremonien blev akkompagneret af musik fremført af et kvartet fra kvindekoret Lyran. Daniel Sazonov, borgmester i Helsinki, bød deltagerne velkommen til den finske hovedstad. I sin tale fremhævede han byens identitet som et livligt, internationalt og velfungerende tosproget samfund. Han bemærkede, at andelen af svensktalende i Helsinki ligger over landsgennemsnittet, og fremhævede dermed svenskets stærke og stabile position i hverdagen, hvor indbyggerne har adgang til tjenester lige fra førskoleundervisning og sundhedspleje til byrådsaktiviteter på deres modersmål.

Sazonov henviste desuden til den stigende sproglige mangfoldighed i Helsinki. Byen fejrede for nylig, at indbyggertallet nåede op på 700.000, med en kampagne, der satte fokus på de næsten 160 forskellige sprog, der i dag tales i Helsinki. Samtidig understregede han, at håndteringen af denne moderne mangfoldighed »ikke må forringe betydningen af finsk og svensk som vores officielle nationale sprog«. Han bekræftede byens engagement i tosprogethed og forsikrede delegaterne om: »Helsinki er og forbliver en tosproget hovedstad.«

Henrik Wickström, medlem af det finske parlament og formand for Folktinget, bød delegaterne velkommen på vegne af værtsorganisationen. Han betegnede Finlands tosprogethed som en gevinst for landet, men understregede, at den ikke må betragtes som en selvfølge, men løbende skal overvåges, videreudvikles og beskyttes. Med blikket rettet ud over Finland talte han for et Europa, hvor regionale sprog og mindretalssprog anerkendes som europæiske sprog og kan anvendes uden begrænsninger inden for uddannelse, den offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet og medierne.

»Sproglige mangfoldighed er ikke et nostalgisk levn fra fortiden. Den er et levende udtryk for demokrati, kreativitet og menneskelighed i Europa,« sagde Wickström. »Når vi beskytter vores sprog, beskytter vi ikke museer. Vi beskytter samfund, identiteter og muligheden for, at hver eneste europæisk borger kan blive hørt med sin egen stemme.«

FUEN-formand Olivia Schubert bød repræsentanterne for FUEN’s medlemsorganisationer velkommen i Helsinki/Helsingfors. I sin første tale som FUEN-formand beskrev hun organisationen som et »fællesskab af fællesskaber«, der er forenet af overbevisningen om, at Europa er stærkere, når dets mangfoldighed respekteres. Hun understregede, at mindretalsrettigheder udgør et fundament for demokratiet og ikke må skubbes i baggrunden, selv i vanskelige tider. Samtidig fremhævede hun det presserende behov for digital deltagelse og advarede om, at intet europæisk sprog må være for lille til at have en digital fremtid.

Schubert betegnede Minority SafePack-initiativet ikke som et afsluttet kapitel, men som et vedvarende ansvar for fremtidige europæiske beslutningstagere. »Et land er ikke stærkt, fordi dets mindretal tier. Det er stærkt, når mindretalene selvsikkert kan lade deres stemme høre,« forklarede hun. Hun opfordrede Europa til ikke at frygte sin mangfoldighed, men til at beskytte den, støtte den og være stolt af den.

Efter den officielle åbning holdt Mikaela Nylander, statssekretær for undervisningsministeren, et indledende foredrag om sprogplanlægningen inden for uddannelses- og kulturområdet i Finland. På vegne af den finske regering roste hun FUEN’s rolle i at sikre, at sproglige rettigheder forbliver et fælles europæisk ansvar. Hun fremhævede Finlands engagement i sine to nationale sprog, hvilket afspejles i parallelle finsk- og svensksprogede uddannelsesforløb fra førskoleundervisning til videregående uddannelse.

Nylander indrømmede, at undervisningen i fremmedsprog generelt viser et bekymrende fald, og redegjorde for regeringens modforanstaltninger. Disse omfatter ekstra ugentlige undervisningstimer i sprog og litteratur i grundskolerne, fremme af tosprogede fordybelsesprogrammer samt styrkelse af integrationsprogrammer inden for det svensksprogede uddannelsessystem. Desuden understregede hun vigtigheden af at sikre fjernundervisning på de tre samiske sprog og påpegede, at de fleste samiske børn i dag bor uden for deres traditionelle bosættelsesområde.

Med henvisning til den overordnede betydning af disse uddannelsespolitiske tiltag afsluttede hun med ordene: »Gennemførelsen af disse rettigheder viser, hvor vi står som samfund.«

Åbningsmødet fortsatte med et foredrag af Christina Gestrin, generalsekretær for Folktinget, om det svenske sprogs stilling og fremtid i Finland. Hun forklarede, at den svensktalende befolkning udgør omkring 5,1 procent af den samlede befolkning, og at andelen har stabiliseret sig. Dette skyldes blandt andet, at næsten 70 procent af de tosprogede familier nu vælger en svensksproget uddannelse til deres børn.

Gestrin understregede, at den finske forfatning garanterer finsk og svensk samme juridiske status og giver borgerne ret til at modtage offentlige tjenester, uddannelse og sundhedspleje på deres modersmål. Hun påpegede dog, at den praktiske gennemførelse af disse rettigheder fortsat udgør en udfordring. Organisationer som Folktinget må derfor aktivt arbejde for at sikre, at disse rettigheder overholdes.

Desuden betegnede hun Finlands sproglige mangfoldighed som en strategisk fordel. Den fælles sproglige og kulturelle arv med de nordiske nabolande bidrager til at styrke det sikkerhedspolitiske samarbejde i regionen.

Med åbningsmødet begyndte den 70. FUEN-kongres og dermed fire dage fyldt med møder og udveksling mellem repræsentanter for de autoktone nationale mindretal, nationaliteter og sproggrupper i Europa. Kongressen varer indtil søndag den 20. september.