FUEN's vicepræsident på en særlig rejse til Albanien
25.08.2022Indimellem tager FUEN på en "fact finding mission". Når en mindretalsorganisation ansøger om medlemskab i vores Union, er det en del af vores standardpraksis, at en delegation aflægger besøg på stedet, for at kontrollere de lokale strukturer og opfyldelsen af vores optagelseskriterier.
I den forbindelse rejste FUEN's vicepræsident Vladimir Ham for nylig til Albanien, for at besøge Union of Montenegrins (Zajednica Crnogoraca u Albaniji) som har hovedsæde i Elbasan. Det er den største og mest aktive organisation for det montenegrinske mindretal i Albanien. Dens præsident Marinko Culafić blev også valgt som mindretallets repræsentant i den albanske regerings mindretalsudvalg.
Unionen af montenegrinerne er først og fremmest optaget af at styrke mindretallets montenegrinske identitet, bevare modersmålet, men også bevare religionen, da de er ortodokse kristne, der lever i et land med muslimsk flertal. Det er også vigtigt, at arbejde på at differentiere sig fra det serbiske mindretal, som er meget større og også økonomisk stærkere.
Under sit besøg blev Vladimir Ham indgående informeret om mindretallets situation og den politiske udvikling i Albanien. På et møde med den albanske regerings repræsentant for diskriminationsspørgsmål, Robert Gajda, gjorde han det klart, at den juridiske anerkendelse af mindretal i Albanien i øjeblikket er på rette vej, og at integrationen i det politiske system går fremad.

Præsidenten for Unionen af Montenegriner Marinko Culafić (til venstre), den albanske regerings kommissær for diskrimination, Robert Gajda (i midten), og FUEN's vicepræsident Vladimir Ham (til højre).
FUEN's vicepræsident deltog også i et møde i mindretalsudvalget under den albanske regering, og havde mulighed for at møde repræsentanter for andre mindretal i Balkanlandet. Med et FUEN-medlemskab håber Organisationen af Montenegriner i Albanien, at kunne gøre bedre opmærksom på den aktuelle situation for mindretal i Albanien generelt, men også at styrke deres omdømme og synlighed både i Albanien og i deres oprindelsesland Montenegro.
Resultatet af "Fact Finding Mission": Formelt set er der intet som står i vejen for at blive associeret- eller støttemedlem. Den faktiske optagelse vil blive besluttet på delegeretforsamlingen på FUEN-kongressen den 1. oktober i Berlin.

Mindretalsudvalget fra den albanske regering med gæsten fra Kroatien, FUEN's vicepræsident Vladimir Ham (2. fra venstre).
Pressemeddelelser
- The 12th Annual Meeting of FUEN TAG was hosted by the Turks of North Macedonia
- Minorities and Artificial Intelligence: Bringing Dialects to Life in the Digital Era
- Minorities and Artificial Intelligence: Coding Heritage into the Digital Age
- Tyrkiske minoriteter og samfund samles i Skopje, hovedstaden i Nordmakedonien
- Björn Teir: What we do not digitize today is not visible to the world tomorrow
- 8. årsmøde i FUEN’s arbejdsgruppe for uddannelse: Fokus på erhvervsuddannelse, mindretalssprog og kunstig intelligens
- FUEN drøftede spørgsmål vedrørende mindretal med EU-institutionerne i Bruxelles
- FUEN-udstilling indviet i Europa-Parlamentet: At sætte mindretalssprog på den europæiske dagsorden
- FUEN Working Group on Education meets in Eupen: Focus on vocational education, minority languages and AI
- FUEN’s delegeretforsamling i 2026 opfordrer til, at der tages større hensyn til mindretalssprog i forbindelse med kunstig intelligens