
FUEN-kongressen 2023 i Pécs/Fünkirchen/Pečuh, Ungarn - tilmelding er nu åben!
20.06.2023Katedralens tårne, landbrug, floder, druer og selvfølgelig byen med de mange mindretal - alt dette kendetegner byen Pécs/Fünkirchen/Pečuh i det sydlige Ungarn, hvor vores 67. FUEN-kongres finder sted fra den 7. til den 10. september. Det officielle kongreslogo kombinerer alle disse særlige træk. Har du allerede opdaget dem?
Dette års vært er det regionale selvstyre for det tyske mindretal i Ungarn. "Det er en stor fornøjelse for os at være vært - for anden gang siden 1991 - og samtidig en forpligtelse, som vi tager meget alvorligt," siger Ibolya Hock-Englender, formand for værtsorganisationen.
Pécs/Fünkirchen/Pécuh kan med rette betragtes som en værdig baggrund for kongressen, da der ud over ungarere bor elleve forskellige nationaliteter i byen: Armeniere, bulgarere, tyskere, grækere, kroater, polakker, romaer, rumænere, rutenere, serbere og ukrainere.
"Arrangementet er en god mulighed for det tyske mindretal i Ungarn til, at præsentere deres rejse siden kongressen i 1991, og give os et indblik i deres samfundsliv og institutioner," siger Loránt Vincze, præsident for FUEN. Programmet omfatter emner som mindretalsbeskyttelse i EU's nabolande, mindretallenes og FUEN's rolle i demokratiske samfund og mulighederne for kulturel autonomi. Under arbejdsgruppemøderne vil deltagerne også få mulighed for at møde repræsentanter for de andre nationaliteter, der bor i Ungarn, og endda besøge nogle af deres kultur- og uddannelsesinstitutioner i værtsbyen. Den 9. september afholdes delegeretforsamlingen, hvor det forgangne år vil blive gennemgået, der vil blive stemt om resolutioner og medlemsansøgninger, og fremtidsplaner vil blive diskuteret.
Det detaljerede program samt information om rejse- og kongrespakker og selvfølgelig muligheden for at registrere sig kan findes på kongressens hjemmeside. Registrering er mulig indtil 4. august.
Vi ses i Ungarn i september!
Pressemeddelelser
- FUEN mourns the passing of Traian Cresta, a leading figure of the Romanian community in Hungary
- VATAN representatives visit FUEN Brussels and raise awareness in the European Parliament
- German Bundesrat calls for inclusion of national minorities in the Basic Law
- FUEN’s European Dialogue Forum engages in political talks in Brussels
- 7th Annual Meeting of the FUEN Working Group on Education to be held in Western Thrace (Greece)
- Reception at the FUEN Office in Brussels on the Occasion of the European Day of Languages
- European Parliament Event Calls for Stronger Protection of Minority Languages on European Day of Languages
- In memoriam Ivan Budinčević
- Women of Minorities: New Women for a New World
- FUEN Delegation Holds Political Talks in Berlin