Drøftelserne viste tydeligt, at der er et stort potentiale for vækst gennem styrket grænseoverskridende samarbejde, og minoriteter er særligt godt rustet til dette på grund af deres flerkulturelle kompetencer. “Vi er de virkelige europæere, vi er dem, der bevæger sig og krydser grænserne, og vi må have selvtillid, for vi er fremtidens europæere”, sagde FUEN’s vicepræsident Gösta Toft i sine afsluttende bemærkninger. Han fremhævede også betydningen af regionale autonomier – som den, der findes i den autonome provins Vojvodina – for at fremme samarbejde, forebygge konflikter og skabe økonomisk vækst.

Han pegede også på udfordringerne: “Desværre bliver denne rolle for minoritetssamfundene ikke altid anerkendt – hverken af medlemsstaterne eller af EU. EU bør gøre det lettere, og minoritetssamfund bør støttes gennem professionelle netværk. Anerkendelsen af minoriteter og en europæisk standard for minoritetsrettigheder er nødvendig, da det vil frigøre mange kreative kræfter i Europa.”

Forumets første dag bød på et indgående blik på autonomimodellen i den autonome provins Vojvodina set gennem de nationale råd for de ungarske, tyske og makedonske minoriteter samt en studietur til Subotica * Szabadka. Programmet omfattede også oplæg om grænseoverskridende samarbejde fra eksperter fra Association of European Border Regions (AEBR) og Central European Service for Cross-border Initiatives (CESCI) samt en rundbordssamtale, hvor repræsentanter fra forskellige europæiske regioner beskrev, hvordan samarbejdet fungerer i praksis.

På anden dagen stod integrationsperspektiver og minoritetssamfundenes rolle i denne proces først på dagsordenen. Både medlem af Europa-Parlamentet Annamária Vicsek og Ljubica Djordjević, seniorforsker i minoritetsbeskyttelse i EU’s tiltrædelseslande ved ECMI, kritiserede EU’s faldende interesse for minoritetsspørgsmål. De nævnte blandt andet afvisningen af Minority SafePack-initiativet og det forhold, at minoritetsrettigheder ikke står højt på dagsordenen i integrationsprocessen. De pegede også på EU’s faldende popularitet både internt og i tiltrædelseslandene som et problem, der bør adresseres.

Dernæst fulgte en mere specifik diskussion om sportens rolle i minoritetssamfund og i grænseoverskridende samarbejde med deltagelse af EUROPEADA-holdledere for serbere i Kroatien og kroater i Serbien, slovenerne i Italien (værter for EUROPEADA 2028) samt præsidenten for Kernow FA, fodboldholdet for de korniske fra Cornwall. Deltagerne delte blandt andet historier om, hvordan serbiske og kroatiske minoriteter forbereder sig sammen til internationale turneringer, hvordan sport kan give synlighed og en følelse af tilhørsforhold til talere af et mindre kendt sprog i Storbritannien, og hvordan minoriteter bidrog til nedrivningen af det jernhegn, der engang adskilte Italien og Jugoslavien.

Den niende udgave af Forum for Europæiske Minoritetsregioner viste værdien af minoriteter i grænseregioner, fremhævede gode eksempler og vedvarende udfordringer og gav de 140 deltagere mulighed for at udveksle idéer og lære af hinanden.

På gensyn ved næste års forum!