
Fernand de Varennes modtager FUEN-prisen 2021
09.09.2021"Mindretalsrettigheder er menneskerettigheder - de skal sættes på samme niveau og respekteres" - med denne opfordring henvendte Fernand de Varennes sig til deltagerne i sin takketale, efter at han havde modtaget årets FUEN-pris.
FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål anses for at være en af de førende eksperter inden for mindretalsrettigheder. Hans udnævnelse som FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål var en logisk konsekvens af hans vellykkede arbejde, hvilket FUEN's vicepræsident Angelika Mlinar, påpegede i sin tale.
Fernand de Varennes er canadisk statsborger og underviser på flere universiteter: han er lektor ved University of Pretoria (Sydafrika) og National University of Ireland-Galway (Irland) samt gæsteprofessor ved det juridiske fakultet ved University of Hong Kong (Kina). Han har udgivet mere end 200 værker på omkring 30 sprog. FUEN værdsætter hans arbejde som akademisk ekspert i spørgsmål vedrørende mindretal.
"Beskyttelsen af mindretal er en opgave, der aldrig slutter. Mindretal står fortsat over for store udfordringer, selv om I sammen allerede har taget store skridt i den rigtige retning", sagde Fernand de Varennes og meddelte, at han har til hensigt at fortsætte sit engagement, selv efter at hans FN-mandat er udløbet.
FUEN-prisen er en særlig hæder for det ekstraordinære engagement og den store indsats for de autoktone nationale mindretal og sprogfællesskaber i Europa. Prisen blev lanceret i 2019 og blev ved FUEN kongressen 202, tildelt for anden gang.
FUEN prisen 2021 har titlen "Two Bridges" og symboliserer ét af FUEN's ledende principper: mindretal er brobyggere. Kunstværket, der er lavet af støbt harpiks, bladguld og træ, er udført af Flensborg-kunstneren Simone Bruhn, der tilhører det danske mindretal. Den skal symbolisere fredelig sameksistens i Europa og er et tegn på samspillet mellem tradition og modernitet.
Pressemeddelelser
- Forum of European Minority Regions: we are the Europeans of the future!
- Vojvodina, an ideal host for the Forum of European Minority Regions on cross-border cooperation
- Interview: Julien Steinhauser on Language, Identity and Economic Opportunities in Alsace
- Interview: Gyula Ocskay on Re-wording Borders and Strengthening Cross-Border Cooperation
- “Talking Money” – 9th Forum of European Minority Regions Focuses on Cross-Border Cooperation
- Interview: Sonja Wolf on the Role of Minorities in Cross-Border Cooperation
- Interview: Dr Georg Lun on the Economic Importance of Linguistic Diversity in South Tyrol and Beyond
- Meeting in South Tyrol: Minorities without a kin-state call for greater visibility of their languages at major events
- Press Release On the European Court of Justice’s final decision on the Minority SafePack Initiative
- 11th Annual Meeting of FUEN TAG was hosted by the Turkish community in Bulgaria