FUEN deltog i Europa-Kommissionens stakeholderdialog vedrørende adgangen til audiovisuelt indhold
10.11.2021På invitation fra Europa-Kommissionen, deltog FUEN tirsdag den 9. november 2021 i en stakeholderdialog i Bruxelles, omhandlende adgangen til og tilgængeligheden af audiovisuelt indhold i EU. Invitationen fulgte efter initiativet Minority SafePack, som bl.a. har til formål at forbedre den grænseoverskridende adgang til audiovisuelt indhold. FUEN, som var repræsenteret af vicepræsident Angelika Mlinar, advokat og juridisk ekspert for MSPI Thomas Hieber og juridisk rådgiver Roman Roblek, deltog med det klare formål, at repræsentere de autochtone nationale og sproglige mindretals interesser.
FUEN's vicepræsident Angelika Mlinar forklarede i sit oplæg, at mange medlemmer af nationale mindretal taler et sprog, der er modersmål i et andet europæisk land. Da de ofte er for få til at opbygge et fuldt udviklet medielandskab, er de afhængige af medierne i nabolandene, der taler samme sprog. Uden adgang til det audiovisuelle indhold fra nabolande, der taler samme sprog, er det meget vanskeligt for medlemmer af nationale mindretal at bevare og udvikle deres modersmål og kultur. Pandemien har gjort denne afhængighed endnu tydeligere.
Begivenheder af stor samfundsmæssig betydning, som kan gøres tilgængelige for offentligheden i en given medlemsstat, bør være tilgængelige for alle borgere i EU, understregede Angelika Mlinar og tilføjede, at diskussionen ikke bør begrænses til udbuddet af audiovisuelt indhold via video-on-demand-platforme eller lignende tjenesteudbydere, men også bør omhandle f.eks. mediebiblioteker, da indhold som kulturprogrammer eller dokumentarfilm ikke, eller kun i begrænset omfang, er tilgængeligt on-demand.
For at udvikle konkrete løsninger til at forbedre og udvide adgangen til audiovisuelt indhold i medlemsstaterne, vil der efter mødet blive afholdt yderligere fem møder med de interessede parter.
Pressemeddelelser
- The 10th Forum of European Minority Regions Addressed Artificial Intelligence and Minority Languages
- The 12th Annual Meeting of FUEN TAG was hosted by the Turks of North Macedonia
- Minorities and Artificial Intelligence: Bringing Dialects to Life in the Digital Era
- Minorities and Artificial Intelligence: Coding Heritage into the Digital Age
- Tyrkiske minoriteter og samfund samles i Skopje, hovedstaden i Nordmakedonien
- Björn Teir: What we do not digitize today is not visible to the world tomorrow
- 8. årsmøde i FUEN’s arbejdsgruppe for uddannelse: Fokus på erhvervsuddannelse, mindretalssprog og kunstig intelligens
- FUEN drøftede spørgsmål vedrørende mindretal med EU-institutionerne i Bruxelles
- FUEN-udstilling indviet i Europa-Parlamentet: At sætte mindretalssprog på den europæiske dagsorden
- FUEN Working Group on Education meets in Eupen: Focus on vocational education, minority languages and AI