»Et sprog lever, når folk bruger det.« Med denne tanke sammenfattede FUEN’s næstformand og talsmand for FUEN’s arbejdsgruppe for minoriteter uden hjemland (NKS), Bahne Bahnsen, den centrale debat på NKS’ 10. årsmøde. Fra den 2. til den 5. juli samledes omkring 20 repræsentanter for nationale mindretal uden et hjemland i Ljouwert/Leeuwarden i Fryslân/Friesland (Nederlandene) for at drøfte fælles udfordringer, aktuelle udviklinger og de mindre sprogs digitale fremtid.

Mødet blev afholdt af De Fryske Beweging, den frisiske FUEN-medlemsorganisation, der arbejder for at fremme det vestfrisiske sprog og den vestfrisiske kultur. Det fandt sted på Tresoar, det frisiske historiske og litterære center i Leeuwarden. Hovedtemaet var »Minoritetssprogenes digitale tilstedeværelse«: Hvordan kan mindre sprog forblive synlige og anvendelige i apps, medier, offentlig forvaltning, uddannelse, kunstig intelligens og i unges hverdag?

Den officielle åbning bød på taler af Bahne Bahnsen og Sjirk Eildert Bruinsma, formand for De Fryske Beweging, samt en videohilsen fra FUEN’s præsident Olívia Schubert. Froukje de Jong fra Steatekomitee Frysk, Komitéen for det frisiske sprog i provinsen Fryslân, og Gerda Bos, byrådsmedlem i Noardeast-Fryslân, bød også deltagerne velkommen. Under den første arbejdssession præsenterede Pieter de Zwart De Fryske Bewegings arbejde, efterfulgt af en introduktion til friserne ved forskeren John Frederiksen.

I sin velkomsttale henviste Froukje de Jong til den særlige sprogpolitiske situation i Fryslân. Hun understregede, at alle politiske partier, der er repræsenteret i Steatekomitee Frysk, samarbejder om at støtte det frisiske sprog. »Vi har brug for én stemme i Bruxelles i stedet for flere stemmer for at nå vores mål«, sagde hun med henvisning til det europæiske samarbejde om mindretalssprog. Hun fremhævede også målet om at gøre provinsen fuldt tosproget inden 2051.

I sin videohilsen placerede FUEN-formand Olívia Schubert ligeledes mødet i en bredere europæisk sammenhæng. I ti år har arbejdsgruppen for ikke-statslige minoritetssprog skabt forbindelser mellem samfund, der ofte ligger geografisk langt fra hinanden, men står over for lignende udfordringer. Nye teknologier medfører udfordringer, men også muligheder: Mindretalssprog skal ikke kun være til stede i skoler og kulturinstitutioner, men også i moderne kommunikation og hverdagslivet.

I sin åbningstale trak Bahne Bahnsen på sine egne erfaringer fra Nordfrisland. Fryslân var et særligt sted, sagde han, fordi det viste, at et mindretalssprog kunne indtage en synlig plads i det offentlige liv, skabe en følelse af selvtillid og spille en rolle i hverdagen. Han mindede også om den lange frisiske tradition for frihed og selvstyre. Denne tanke fik særlig historisk genklang i weekenden den 4. juli, i det år, hvor man fejrede 250-året for den amerikanske uafhængighed. Med henvisning til kunstig intelligens understregede Bahnsen, at teknologien godt nok kunne gøre arbejdet lettere, men ikke kunne erstatte et fællesskab.