FUEN-udstilling indviet i Europa-Parlamentet: At sætte mindretalssprog på den europæiske dagsorden

Europas regionale sprog og mindretalssprog stod i centrum tirsdag, da Den Føderale Union af Europæiske Nationaliteter (FUEN) officielt indviede sin udstilling om nationale og sproglige mindretal i Europa-Parlamentets Info Hub i Bruxelles. Arrangementet, der fandt sted i anledning af Den Europæiske Sprogdag, samlede repræsentanter for de europæiske institutioner, politiske beslutningstagere og mindretalssamfund fra hele Europa.

Udstillingen var udviklet af FUEN og blev præsenteret af Loránt Vincze, medlem af Europa-Parlamentet og formand for tværpolitisk gruppe om traditionelle mindretal, nationale samfund og sprog. Blandt talerne var formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, første næstformand Sabine Verheyen, FUEN’s formand Olivia Schubert og ambassadør Andriy Zayats, chef for Europarådets forbindelseskontor til Den Europæiske Union.

Formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, understregede, at Europa aldrig har handlet om at presse mennesker ind i et homogent fællesskab, men snarere om at opbygge en union, der leverer resultater for alle og giver hver enkelt person mulighed for at deltage. Som repræsentant for verdens eneste direkte valgte tværnationale parlament bemærkede Metsola, at sproglig mangfoldighed beriger Europa, styrker den demokratiske deltagelse og bevarer identiteter og historie. Hun fremhævede den alarmerende statistik, at mindst 40 % af verdens 7.000 sprog er truet, og roste tværpolitiske gruppen som en af de mest aktive i Parlamentet og bekræftede institutionens forpligtelse til at forsvare flersprogethed og bekæmpe diskrimination. Hun roste også FUEN for dets arbejde inden for beskyttelse af mindretal.

Første næstformand for Europa-Parlamentet, Sabine Verheyen, der var protektor for arrangementet, fremhævede flersprogethed som et af Europa-Parlamentets kendetegn. De 24 officielle sprog giver medlemmerne fra de 27 medlemsstater mulighed for at deltage i det parlamentariske arbejde på deres eget sprog og sætter borgerne i stand til at følge med i europæisk politik på et sprog, de forstår.

Samtidig understregede hun, at Europas sproglige mangfoldighed rækker langt ud over disse officielle sprog. Med henvisning til sin hjemregion Aachen (Tyskland) beskrev Verheyen, hvordan dialekter skaber forbindelser på tværs af grænserne til Belgien og Nederlandene. Sådanne eksempler, sagde hun, viser, hvordan regionale sprog og mindretalssprog kan styrke båndene mellem mennesker og regioner.

Loránt Vincze understregede, at Europas sproglige landskab rækker langt ud over EU’s 24 officielle sprog. Over hele kontinentet krydser sprog og samfund grænserne og nyder meget forskellig grad af anerkendelse og beskyttelse. Regionale sprog og mindretalssprog, sagde han, udgør en væsentlig del af Europas historie og identitet og skal fortsat have en plads i uddannelsessystemet, det offentlige liv og den digitale sfære.

Vincze påpegede også teknologiens voksende betydning. I takt med at kunstig intelligens bliver stadig mere udbredt i hverdagen, understregede han, at Europas mindre sprog ikke må lades i stikken. Den sproglige mangfoldighed, argumenterede han, skal også afspejles i den digitale fremtid.

Guvernøren i Sydtyrol, Arno Kompatscher, talte om den 80 år gamle autonomimodel, der har gjort det muligt for de tysktalende og ladinske samfund i Sydtyrol at blomstre, og sagde, at det nu er deres tur til at give noget tilbage til det fællesskab af nationer, der har hjulpet dem med at opnå deres status.

Ambassadør Andriy Zayats, chef for Europarådets forbindelseskontor ved Den Europæiske Union, fremhævede betydningen af Den Europæiske Charter om regionale sprog og mindretalssprog, som i øjeblikket beskytter 84 sprog. Som verdens eneste traktat, der specifikt er dedikeret til at beskytte og fremme regionale sprog og mindretalssprog, udgør den en internationalt anerkendt ramme, der bidrager til at bevare Europas kulturelle rigdom og danner et vigtigt fundament for demokratierne. Zayats bemærkede, at beskyttelsen af disse sprog ikke sker på bekostning af de officielle sprog, og understregede, at charterets bestemmelser udgør afgørende kriterier for lande, der søger om medlemskab af Den Europæiske Union. Han roste det fælles princip om »enhed i mangfoldighed«, som er retningsgivende for både Europarådet og Den Europæiske Union.

FUEN’s formand Olivia Schubert fokuserede på sprogets betydning for selve mindretalssamfundene. For millioner af europæere, der tilhører nationale og sproglige mindretal, sagde hun, er sproget tæt forbundet med identitet, erindring og videreformidling af viden og traditioner. Det er også et spørgsmål om rettigheder.

Schubert påpegede også de meget forskellige virkeligheder, som mindretalssprog står over for i hele Europa. Nogle nyder godt af stærk institutionel beskyttelse og er til stede i uddannelsessystemet, den offentlige forvaltning, medierne og det politiske liv, mens andre kæmper for at forblive synlige. Udstillingen, understregede hun, var skabt for at give menneskene bag disse sprog et ansigt og en stemme og for at bringe deres perspektiver direkte ind i den europæiske debat.

Med blikket rettet mod fremtiden opfordrede Schubert til en stærkere inddragelse af mindretalssamfundene i beslutninger, der påvirker deres fremtid. At beskytte mindretalssprog, sagde hun, handler også om at sikre, at de fortsat tales, undervises i og bruges af kommende generationer.

Programmet blev ledsaget af to musikalske optrædener, der afspejlede Europas sproglige mangfoldighed. Panna Katalin Demeter fremførte sange på csángó-ungarsk, mens Pieter Gysbert Zijlstra bragte hiphop på frisisk til Europa-Parlamentet. Arrangementet afsluttedes med en guidet rundvisning i udstillingen.

Udstillingen præsenterer Europas nationale og sproglige mindretal, deres sprog, gældende beskyttelsesstandarder og de udfordringer, som mindretalssamfundene står over for i forbindelse med bevarelse og udvikling af deres identitet. Formålet er at øge bevidstheden blandt europæiske beslutningstagere og styrke den politiske dialog om mindretalsrettigheder og sproglig mangfoldighed.

En delegation fra European Dialogue Forum (EDF) deltog ligeledes i arrangementet. Den bestod af FUEN-formand Olivia Schubert, YEN-formand Johanna Kézdi, Jens A. Christiansen fra Sydschleswigs Forening, Bernard Gaida fra Foreningen af Tyske Sociokulturelle Foreninger i Polen og Gösta Toft fra Forbundet af Tyskere i Nordschleswig. Under sit besøg i Bruxelles afholder delegationen møder med repræsentanter for Regionsudvalget, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Drøftelserne fokuserer på mindretalsrettigheder, ligestillingspolitik, adgang til information og audiovisuelt indhold på mindretalssprog samt en tættere dialog med de europæiske institutioner.

Photo credits: © European Union 2026 - Source : EP