Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Dialoger, konflikter og krige - Mindretal i spændingsfeltet

Det var ikke noget let emne at diskutere lige i begyndelsen af FUEN-kongressen: "Overlevelse og håb - mindretalni regionale, nationale og internationale konflikter" var emnet for en meget intens paneldebat med et stort antal mindretalsrepræsentanter. Debatten blev ledet af præsident Loránt Vincze fra FUEN.
Først var der fokus på instrumentaliseringen af mindretal og bevarelsen af deres sprog. Et emne, der har været meget aktuelt i Polen siden begyndelsen af året, hvor det tyske mindretal - og kun dette mindretal - har fået reduceret sine sprogtimer fra tre til én om ugen. Den polske regering bruger dette som et redskab til at underbygge sit krav om mere modersmålsundervisning for polske elever i Tyskland. "Vi forsøger at forstå det, der ikke kan forstås", kommenterede Rafal Bartek fra Federation of German Social-Cultural Societies i Polen. "Desværre er det ikke muligt at føre en fornuftig dialog med den polske regering, og der er ingen vilje til at løse problemet." Bartek kaldte situationen tragisk og truende, og forventer politisk pres også på EU-plan. "Det handler ikke kun om uddannelsespolitik, men også om menneskerettigheder. Vi kan ikke se til i måneder eller år, mens vores afkom bliver sprogligt udryddet."
Sideløbende gav Francois Alfonsi, medlem af Europa-Parlamentet, et indblik i situationen i sit hjemland Korsika, Frankrig. "Det har altid været svært for os at håndhæve respekten for vores sprog og kultur. Det er en lang kamp mod centralismen i Frankrig", beskrev han. Men der er også håb. De unge korsikanere hæver deres stemme, demonstrerer og støtter i stigende grad deres korsiske parti ved valg, og der har også været "gode samtaler" med den franske præsident Macron for nylig. En god dialog er nøglen. Men det kræver en masse styrke og udholdenhed, og det lykkes ikke alle steder. "Derfor har vi brug for europæiske standarder for mindretalsrettigheder", understregede Alfonsi. "Desværre ser vi mere tilbagegang end fremgang der.

Loránt Vincze, Francois Alfonsi, Rafal Bartek

Anden del af paneldiskussionen handlede om tidligere konflikter, og hvad vi kan lære af dem. Hunor Kelemen, vicepremierminister i Rumænien og formand for RMDSZ (Demokratisk alliance af ungarere i Rumænien), talte om de blodige sammenstød i marts 1990 i Targu Mures-Marosvásárhely i Rumænien, den såkaldte sorte march. Tre måneder efter det nationale kommunistiske regimes fald gik titusinder af ungarere på gaden for at protestere for uddannelse af mindretal og sproglige rettigheder. Det var en tid med mistillid: ungarerne var bange for at blive assimileret, og rumænerne frygtede, at ungarerne ville "tage" Transsylvanien fra dem. I det, der nu betragtes som en provokeret konflikt, brød et skænderi ud, og myndighederne gjorde ikke meget eller intet for at forhindre, at det eskalerede til en borgerkrig. "Vold er aldrig en løsning, den gavner hverken flertallet eller mindretallene, fordi den fører til ødelæggelse, frygt og voksende mistillid. Vores samfund har lært, at den eneste måde at kæmpe for minoriteters rettigheder på er gennem politiske midler, gennem dialog," sagde Kelemen.


Hunor Kelemen


Vladimir Ham, vicepræsident for FUEN og formand for det tyske samfund - Landsmannschaft der Donauschwaben i Kroatien, fortalte en meget personlig historie: hans by blev bombet under Balkankrigen, 5000 mennesker blev såret, og han blev flygtning som barn. 30 år er ikke nok til at overvinde krigstraumaet, men i dag er der ikke længere spændinger i Kroatien og Slovenien. Desværre, sagde han, gælder dette ikke for andre stater på Balkan, og da disse lande i mange tilfælde ikke selv kan løse deres problemer, ville "en løbende overvågning og indgriben fra det internationale samfund i disse tilfælde være velkommen, hvis vi ønsker at bevare freden på Balkan".

 


Rasmus Andresen, Vladimir Ham, Dr. Jørgen Kühl (fra venstre).


Dr. Jørgen Kühl, formand for ECMI, talte om den fredelige sameksistens i den tysk-danske grænseregion, som blev opnået efter fem og en halv krig. Han kaldte det gode samarbejde mellem mindretallene på begge sider af grænsen for en succeshistorie, hvor "FUEN's rolle ikke kan undervurderes". FUEN har skabt et forum for dialog, og de to tidligere fjendtlige mindretal har været i stand til at finde fælles fodslag og fælles mål."
Rasmus Andresen, medlem af Europa-Parlamentet og medlem af det danske mindretal i Tyskland, udtrykte bekymring over den aktuelle udvikling i Europa, især over krigen i Rusland og den voksende ekstremisme. Han sagde, at det også er vigtigt, at de unge har historien i baghovedet, for ikke at gentage de samme fejltagelser. Med hensyn til grænseregionen mener han, at selv om situationen er god, er arbejdet endnu ikke afsluttet, og hverdagen viser, at der stadig er meget at gøre. Han påpegede, at mange unge mennesker er involveret i politik og mindretalsbeskyttelse, og at deres synspunkter er nødvendige for at skubbe politikken i den rigtige retning.


Hele panelet (fra venstre): Loránt Vincze (moderator), Rovshan Tagiyev, Alexandra Protsenko-Pichagi, Andrea Bocskor, Elvin Kadyrov, Anatolii Fietiesku

Til sidst blev det følelsesladet, da repræsentanter for mindretal fra Ukraine kom på scenen og gav et indblik i deres oplevelser siden krigens udbrud. Tæt på folk, der blev såret eller endda blev dræbt, ødelagte kulturmonumenter, megen lidelse og forvirring. Vladimir Leysle fra Rådet af tyskere i Ukraine rapporterede om "for kun kort tid siden rige mennesker, som nu er hjemløse og fattige". Alexandra Protsenko-Pichagi, formand for Federation of Greek Societies in Ukraine, beskrev sin rædsel over ødelæggelsen af byen Mariupol, der blev grundlagt af grækerne i det 7. århundrede, og som hun måtte flygte fra. "Nu er der kun 20 procent af husene tilbage og omkring 80.000 mennesker. Det er en frygtelig ydmygelse, vi er vidne til - hvem ville have troet, at det var muligt i det 21. århundrede, at så mange børn skulle dø," sagde hun med en grådkvalt stemme. "Hvis det ikke var for støtten fra det europæiske samfund, ville vi allerede have givet op."
Det er en krig mellem frihed og diktatur, ikke mellem Rusland og Ukraine, gjorde Elvin Kadyrov, repræsentant for Krimtatarernes Mejlis, det klart. For ham begyndte krigen allerede i 2014 med den russiske annektering af Krim. "Vi takker FUEN for at have taget en klar holdning og gjort det klart, at vi mindretal i Ukraine ikke vil blive svigtet", siger han.
Anatolii Fietiesku fra Kulturforeningen af moldovere i Ukraine, der ikke bor direkte i et krigsramt område, siger, at han ikke desto mindre hører sirener og raketter hver dag og er meget bekymret. "Mange moldovere kæmper i den ukrainske hær. Vi skal forsvare vores ret til uafhængighed og liv."
Andrea Bocskor, medlem af Europa-Parlamentet, talte på vegne af ungarerne i Ukraine. Det ungarske mindretal bor hovedsageligt i Transkarpatien, som ikke ligger direkte i krigszonen, men de deler alligevel smerte og bekymringer. "Omkring 300.000 flygtninge håber at kunne vende hjem snart. Vi håber alle på en diplomatisk løsning, der kan sikre fred," sagde hun.


Vladimir Leysle og Stephan Müller

Rovshan Tagiyev (Ukraines nationalrådsforsamling) talte på vegne af alle mindretal i Ukraine, da han beskrev den russiske aggressionskrig som et folkemord og opfordrede til, at "ingen kvadratmeter ukrainsk jord skal opgives". Ukraine har som en multietnisk stat brug for fortsat støtte, ikke kun økonomisk og militær støtte, men også samarbejde med internationale organisationer - hvor FUEN var en vigtig partner, "vores europæiske familie".
Endelig beskrev Stephan Müller fra Zentralrat Deutscher Sinti und Roma de problemer, som mange romaer, der kommer til andre lande som krigsflygtninge, står over for, men han understregede, at der er tale om individuelle tilfælde og ikke om systematisk diskrimination. "Romaerne er ikke kun på Ukraines side, men tusindvis af romaer har meldt sig frivilligt til hæren eller ydet humanitær hjælp." Dermed tog han fat på et punkt, der gælder for alle mindretal i Ukraine: De ser sig alle som en del af Ukraine og står sammen i solidaritet i krigen mod Rusland.

Og derfor afsluttede FUEN's vicepræsident Gösta Toft panelet med sin engagerede opfordring: "Vi fordømmer dette angreb, som ikke kan retfærdiggøres af noget som helst - og da slet ikke af beskyttelsen af mindretal, som Putin og andre politikere har fremhævet. Vores mindretal bør ikke misbruges hertil. Lad os alle stå skulder ved skulder med Ukraine og yde bistand, hvor vi kan."

Pressemeddelelser