Åbning af kongressen: I disse vanskelige tider er der hårdt brug for FUEN's arbejde

Krigen i Ukraine og tilbagegangen i beskyttelsen af mindretalsrettigheder i Europa var de vigtigste emner på åbningsarrangementet for FUEN-kongressen 2022, som fandt sted torsdag den 29. september i delstaten Brandenburgs repræsentation i Berlin, Tyskland.

Dr. Jutta Jahns-Böhm, statssekretær i delstaten Brandenburg, bød deltagerne velkommen og overbragte hilsner fra ministerpræsident Dietmar Woidke, som "kender og værdsætter FUEN's arbejde". Hun roste FUEN's engagement i mindretallenes rettigheder, herunder for Sorberne i Lausitz. Desværre er situationen andre steder ikke lige så god som i Brandenburg. I den nuværende situation med krig, klimaforandringer og energikriser er det afgørende for mindretal at bevare deres identitet, kultur og sprog. "Derfor er jeres arbejde så vigtigt, fordi FUEN kan bygge broer mellem samfund, organisationer, lande, mindretal og flertal og har gjort det i lang tid", sagde hun.

FUENs præsident Loránt Vincze MEP sagde, at på trods af den gode stemning i Berlin, var der mange grunde til at være pessimistisk i lyset af den meningsløse krig, som Rusland fører mod Ukraine: tusindvis af mennesker er døde, titusinder er blevet såret, og millioner er flygtet fra deres hjem - herunder medlemmer af Ukraines mange nationale mindretal, mange af dem fra FUENs medlemsorganisationer. Han tilføjede, at afslutningen på krigen desværre ikke er i sigte, og at "der er meget lidt, vi kan gøre ud over solidaritets- og hjælpetilkendegivelser".

"Men vi må også sige: Efter krigens afslutning skal det blive et hovedmål for Ukraine at løse forholdet til mindretalsgrupperne. I denne henseende er der allerede en positiv udvikling, fordi den ukrainske ledelse allerede har forpligtet sig til at nå dette mål. Jeg kan ikke forestille mig en international aftale, der ikke sikrer mindretallenes rettigheder, herunder modersmålsundervisning og brugen af sproget", sagde han. Han tilføjede, at situationen for mindretal heller ikke var blevet forbedret andre steder. " Mindretal har ikke brug for tjenester, de har brug for muligheder: anerkendelse, juridiske rammer, modersmålsundervisning, deres egne uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner. (...) Det ville være godt at leve i samfund, hvor mindretalssamfund er ligeværdige partnere med flertallet, hvor mindretalssproget nyder samme respekt som majoritetssproget, hvor flertallet tager sig af mindretallet. Vi ved, at dette stadig er utopisk i de fleste af vores lande, men vi må ikke opgive kampen," sagde præsidenten for FUEN.

På vegne af institutionen og de fire autoktone mindretal, som Mindretalsrådet i Tyskland repræsenterer - danskerne, sorberne, friserne og de tyske sintier og romaer - bød Gitte Hougaard-Werner, formand for mindretalsrådet, deltagerne velkommen. Ifølge hende befinder mindretallene i Tyskland sig i en god situation, især i lyset af den aktuelle situation i Europa. Hun henviste til de fire mindretals kritik af Ruslands angreb og instrumentaliseringen af det russiske mindretal i Ukraine. "Vi ved alle, hvad minoriteterne skal kæmpe for, og det er godt, at vi har denne kongres her og kan sende et stærkt signal."
I sin videohilsen påpegede Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, at FUEN har været en vigtig partner for Europa-Parlamentet i årevis og roste FUEN præsident Loránt Vincze for hans arbejde. "I hjælper os alle med at sætte vigtigheden af at beskytte mindretalskulturer og -sprog højere på den europæiske dagsorden", sagde hun og mindede om, at Minority SafePack-initiativet, som det lykkedes at indsamle mere end 1,1 millioner underskrifter til, var en bragende succes og også fik støtte fra Europa-Parlamentet.

Johannes Callsen, kommissær for mindretal i delstaten Slesvig-Holsten, overbragte en hilsen fra premierminister Daniel Günther og sagde, at vi befinder os i urolige tider i Europa, hvor fælles forståelse og fælles værdier er meget vigtige. Han understregede Slesvig-Holstens fortsatte støtte til FUEN, som har sit hovedkvarter i Flensborg i delstaten, dets støtte til Minority SafePack-initiativet, men også gennem Minority Competence Network, som FUEN er en vigtig partner i.

"Mindretalspolitik er fredspolitik - det er jeg overbevist om", understregede Natalie Pawlik, som siden april i år har været forbundsregeringens kommissær for udsatterespørgsmål og nationale mindretal. Hun er selv efterkommer af såkaldte Volga-tyskere og kom til Tyskland fra Sibirien i 1999. "Jeg ved af egen erfaring, at gode mindretalspolitikker fører til social velstand", understregede hun og roste FUEN's indsats i Europa og især Minority SafePack Initiative som et vigtigt signal. "Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at dette initiativ bliver en succes - I har mig på jeres side, hvad angår jeres bekymringer."

Efter åbningstalerne handlede det direkte om den konkrete mindretalspolitik i Tyskland: Ved "BundesTalks" gav medlemmer af den tyske forbundsdag et indblik i deres arbejde. Hvad tror du, er de største udfordringer i Tyskland? Moderator Gitte Hougaard-Werner, formand for Mindretalsrådet, ville gerne vide dette af Stefan Seidler. SSW-politikeren (Südschleswigscher Wählerverband), der selv tilhører det danske mindretal i Tyskland, har i et år været løsgænger i Forbundsdagen og kæmper for mindretalsrettigheder i Tyskland. "Vi skal styrke rammebetingelserne i vores hjemland, fastholde de unge i regionerne ved at forbedre uddannelsesforholdene - også på mindretalssprog", lyder hans svar. Han sagde, at den projektbaserede, ofte midlertidige støtte til mindretal bør gøres mere permanent, og at dette var et andet område, som der skulle arbejdes på i Tyskland.

"Der er brug for parlamentsmedlemmer som os, der brænder for mindretal, så den bedst bevarede hemmelighed også for en gangs skyld bliver afsløret", sagde Petra Nicolaisen, medlem af den tyske forbundsdag (CDU). Da hun kommer fra Slesvig-Holsten, hvor mindretalsbeskyttelse endda er reguleret i delstatens forfatning, har hun i modsætning til mange andre politikere i Forbundsdagen kendskab til disse spørgsmål og har også kæmpet for støtte til Minority SafePack-initiativet.
Emnet om nedskæringen af sprogundervisningen for det tyske mindretal i Polen, som har vakt opsigt siden i år, kom også op i denne debat - den polske stat udøver således direkte pres på den tyske regering med kravet om, at der også i Tyskland skal være mere modersmålsundervisning for polske børn.

SPD-parlamentsmedlem Simona Koß forklarede, at afklaringen af situationen på tysk side er så kompleks, fordi uddannelse er et anliggende for delstaterne i Tyskland - en undersøgelse af undervisningssituationen for polske elever er i øjeblikket i gang. "Vi ønsker helt klart at støtte det tyske mindretal i Polen for at kunne udføre fredsarbejde", gjorde hun klart."Minoriteter bliver i stigende grad sat i defensiven og bliver let til syndebukke", sagde Stephan Mayer, medlem af Forbundsdagen for CSU, om sine seneste observationer. "At det tyske mindretal i Polen bliver taget som gidsel, er efter min mening på ingen måde acceptabelt. Deres rødder bliver revet ud på denne måde", fastslog han og formulerede sit krav til den tyske regering om at tage endnu mere klart stilling.
Til sidst havde Stefan Seidler endnu en opfordring klar - henvendt til hele kongrespublikummet: "I er alle vigtige formidlere af mindretalspolitik! Vi skal hver dag kommunikere, at dette altid også er en fredspolitik".