Konference om Europas fremtid er en chance for mindretal
16.11.2021Hvordan kan konferencen om Europas fremtid bruges til at bidrage til at præge den europæiske politik? Det var diskussionsemnet for Europaudvalget i den slesvig-holstenske landdag i Kiel, som mødtes den 10. november. Udvalget brugte en hel dag på at drøfte emnet med en række institutioner. På baggrund af høringen, agter Europaudvalget at sende en udtalelse til Landdagen, som vil blive vedtaget i slutningen af januar og derefter indgå i drøftelserne på EU-plan.
Vicepræsidenten, Gösta Toft deltog på vegne af FUEN. I sin tale understregede han relevansen af en EU-dækkende mindretalsbeskyttelse, som FUEN med det europæiske borgerinitiativ Minority SafePack (MSPI), har forsøgt at kræve siden 2012. "Menneskerettigheder og mindretalsrettigheder hører sammen - især i EU," sagde han.
Det faktum, at EU-Kommissionen afviste MSPI i januar 2021, viser endnu en gang, "at vi har brug for politisk solidaritet for at opnå en omfattende beskyttelse af mindretal i EU." Konferencen om Europas fremtid er den bedste mulighed for endnu en gang, at kommunikere dette klart og tydeligt til EU-Kommissionen, uafhængigt af MSPI. "Det er vores stærke ønske, at medlemsstaterne udtrykkeligt og generøst medtager mindretalsbeskyttelse i deres traktater ved en eventuell traktatændring efter konferencen om Europas fremtid", understregede Toft.
Som en del af konferencen om Europas fremtid, arrangerer FUEN et arrangement i Slesvig-Holsten den 2. februar 2022, som vil fokusere på den tysk-danske mindretalsmodel, som forbillede for en europæisk vej. Arrangementet vil også fungere som en platform for mindretal, hvor de kan formulere deres ønsker og initiativer til fremtidens Europa. Ved et opfølgningsarrangement i Transsylvanien i Rumænien, skal ideerne og ønskerne suppleres med yderligere perspektiver.
Resultaterne skal i sidste ende give konferencens plenarforsamling, og frem for alt Europa-Kommissionen et klart billede af, hvordan minoriteterne rent ud sagt forestiller sig fremtidens Europa.
Pressemeddelelser
- The 12th Annual Meeting of FUEN TAG was hosted by the Turks of North Macedonia
- Minorities and Artificial Intelligence: Bringing Dialects to Life in the Digital Era
- Minorities and Artificial Intelligence: Coding Heritage into the Digital Age
- Tyrkiske minoriteter og samfund samles i Skopje, hovedstaden i Nordmakedonien
- Björn Teir: What we do not digitize today is not visible to the world tomorrow
- 8. årsmøde i FUEN’s arbejdsgruppe for uddannelse: Fokus på erhvervsuddannelse, mindretalssprog og kunstig intelligens
- FUEN drøftede spørgsmål vedrørende mindretal med EU-institutionerne i Bruxelles
- FUEN-udstilling indviet i Europa-Parlamentet: At sætte mindretalssprog på den europæiske dagsorden
- FUEN Working Group on Education meets in Eupen: Focus on vocational education, minority languages and AI
- FUEN’s delegeretforsamling i 2026 opfordrer til, at der tages større hensyn til mindretalssprog i forbindelse med kunstig intelligens