FUEN-resolutioner og diskrimination af tyske børn i Polen var nogle af emnerne i Europa-Parlamentets arbejdsgruppe for mindretal

De resolutioner, der blev vedtaget af FUEN's delegeretforsamling på kongressen i Berlin i sidste uge, blev præsenteret af den nyligt genvalgte præsident Loránt Vincze på mødet i Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe for traditionelle mindretal, nationale fællesskaber og sprog, som fandt sted i Strasbourg torsdag den 6. oktober 2022. Loránt Vincze, der som medlem af Europa-Parlamentet også er medformand for den tværpolitiske gruppe, præsenterede også temaerne og konklusionerne fra paraplyorganisationens kongres og tilføjede: "FUEN er en organisation, der beskæftiger sig med mindretalsspørgsmål og kæmper for mindretallenes rettigheder, og jeg er sikker på, at det vil lykkes os at skabe flere og flere instrumenter til beskyttelse af nationale mindretal og sproggrupper i Europa."På opfordring fra den tværpolitiske gruppe præsenterede Bernard Gaida, talsmand for sammenslutningen af tyske mindretal (AGDM) og ny vicepræsident for FUEN, og Rafał Bartek, formand for sammenslutningen af tyske sociokulturelle foreninger i Polen (VdG), de udfordringer, som det tyske mindretal i Polen står over for, siden undervisningen i tysk som mindretalssprog blev reduceret fra tre til en time om ugen ved dekret fra ministeriet for uddannelse og videnskab den 4. februar 2022. Ministeriel bekendtgørelse indfører restriktioner for brugen af et mindretalssprog og en reduktion af støtten, som kun gælder for et af de ni nationale mindretal, nemlig det tyske mindretal i Polen, og sætter derfor spørgsmålstegn ved overholdelsen af nationale og internationale juridiske standarder og menneskerettighedsstandarder.

Bernard Gaida sagde, at dialog med den polske regering ikke er mulig i øjeblikket, fordi den ignorerer forsøg på at komme i kontakt med den. Han rapporterede, at 14 ud af 20 repræsentanter for mindretal havde indstillet deres aktiviteter i Nationalkomitéen for Nationaliteter af solidaritet, men selv dette var ikke blevet besvaret af regeringen.
Bartek beskrev de mange foranstaltninger, som det tyske mindretal har truffet for at løse situationen, herunder kontakt til de europæiske institutioner. Men, sagde han, "Europa ser ud til at være fuldstændig ligeglad, selv om vi taler om over 50.000 børn, som nu er andenklassesborgere." Han sagde, at Europa-Kommissionens argument om, at dette er et uddannelsesmæssigt spørgsmål, der falder ind under medlemsstaternes kompetence, ikke er gyldigt, da dette ikke er en uddannelsesmæssig debat, men handler om menneskerettigheder og diskrimination.
Som følge af beslutningen ville de tyske skoler få færre midler, hvilket kunne bringe de små landsbyskoler i fare, 500 tyske lærere kunne miste deres job, det kunne føre til mangel på tysktalende personale, det ville forværre de polsk-tyske økonomiske og politiske forbindelser, men først og fremmest ville det være børnene, der skulle lide under det.
Medlemmerne af den tværpolitiske gruppe blev enige om at skrive et brev til Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentet og rådede kommunernes ledere til at indgive et andragende om dette spørgsmål til Parlamentets Udvalg for Andragender.