Europas eksperter på uddannelsesområdet for mindretal mødes i Kärnten/Koroška
12.10.2022Hvad er de bedste betingelser for flersproget småbørnsundervisning? Dette spørgsmål vil deltagerne ved FUEN-arbejdsgruppen for uddannelse finde mange svar på fra den 16.-19. oktober 2022 i Klagenfurt/Celovec i Østrig. Programmet omfatter besøg i daginstitutioner og skoler samt talrige foredrag og diskussioner om den aktuelle situation inden for to- og flersproget tidlig undervisning - en spændende blanding af teori og praksis.
Førskoleundervisningen var allerede i fokus på det sidste årsmøde - men emnet er langt fra færdigbehandlet. Da det stadig har et stort potentiale for yderligere fordybelse, og da det spiller en meget vigtig rolle som grundlag for den videre skolekarriere, vil vi gerne fortsætte med emnet i år. Gennem vuggestuer og børnehaver kan mindretallets sprog og kultur præsenteres så tidligt som muligt. Til det formål findes der mange forskellige modeller og metoder.
Årsmødet indledes med en åbningstale af forskellige eksperter om Kärntens landsstyre og uddannelsessystemets struktur. Med denne grundlæggende viden om de regionale forhold, tager deltagerne af sted til forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor de får indblik i organisationen og hverdagen fra ledelsespersonale og undervisere. Spektret spænder vidt, det vil sige alt fra en tosproget børnehave, et musikakademi til en grundskole. "Erfaringer og feedback viser, at det netop er denne praktiske indsigt, der gør vores årlige møder så interessante og bæredygtige for deltagerne", siger Daniel Alfreider, talsmand for arbejdsgruppen for uddannelse og vicepræsident for FUEN.

I den tosprogede børnehave "Sonce" i den slovenske skoleforening i Klagenfurt/Celovec, ledsager figuren "Muca Copatarica" de yngste børn i det slovenske sprog. Billede: Mladinskidom.
På andendagen vil der være fokus på den videnskabelige baggrund: Ema Gračner fra læreruddannelsesuniversitetet i Burgenland vil holde et foredrag om "Bi- and Multilingualism in Elementary Educational Institutions" (to- og flersprogethed i folkeskolen). Baseret på de nye indtryk fra arbejdsmøder, vil medlemmerne af arbejdsgruppen drøfte resultaterne og planlægge fremtidige projekter.
Desuden vil der blive udvekslet erfaringer vedrørende de deltagende mindretals forskellige uddannelsessituationer: Hvilke aktuelle udfordringer står de forskellige mindretalssamfund i Europa over for? Hvilke nye indsigter er der, som også kan tjene som eksempler på best practice for andre? Denne form for dialog giver altid ideer og forslag, som deltagerne tager med sig tilbage til deres egne mindretal og uddannelsesinstitutioner.
Titelbillede: Pixabay
Pressemeddelelser
- Statement by the FUEN Presidium: Better protection for regional and minority languages in EU trademark law
- FUEN præsenterer Minority Monitor og Women of Minorities i Europa-Parlamentet
- We mourn the loss of Dr Ondrej Pöss
- "Mindretalsrettigheder må ikke være afhængige af det politiske klima"
- FUEN Presidium presents priorities for autochthonous minorities at Bundestag Parliamentary Breakfast
- FUEN slår til lyd for en stærkere beskyttelse af mindretalsrettigheder på PACE’s forårssession i Strasbourg
- FUEN styrker udvekslingen med politiske aktører og minoritetsorganisationer i det tysk-danske grænseområde
- Terezija Stoisits: En stærk forkæmper for mindretalsrettigheder og lige muligheder
- Statement by UN Special Rapporteur highlights gaps in EU minority protection
- New secretariat in the Polish parliament supports national and ethnic minorities