Ladinerne i Belluno og ungarerne i Slovakiet var gæster hos Intergroup for mindretal

På mødet torsdag den 9. juni 2022 i Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe for traditionelle mindretal, etniske grupper og sprog, præsenterede to mindretal sig selv og deres aktuelle udfordringer.

På opfordring af parlamentsmedlem Herbert Dorfmann, præsenterede repræsentanter for det ladinisktalende samfund i provinsen Belluno i Veneto-regionen i første del af mødet de udfordringer, som mindretallet står over for, ligesom de gav udtryk for deres bekymringer i den tværpolitiske gruppe. Med 54.492 ladinisktalende personer udgør mindretallet i Belluno-provinsen 28 % af den bosiddende befolkning i provinsen og er bosat på 1.860 km², hvilket svarer til 51 % af provinsens område. Historien og sproget minder meget om det ladinske mindretal i Dolomitterne. Men mens det ladinisktalende mindretal nyder en høj grad af beskyttelse i de autonome naboprovinser i Sydtyrol (Trento og Bolzano), er det ladinisktalende mindretal i Belluno-provinsen nægtet autonom forvaltning, hvilket gør det vanskeligt for det at gennemføre en høj grad af sproglig beskyttelse. I det lange løb fører dette uundgåeligt til affolkning, manglende social samhørighed og økonomisk tilbagegang i området. På mødet mellem grupperne fremlagde repræsentanter for det ladinske sprogsamfund en nyere rapport om dette spørgsmål.

Ladinernes repræsentanter bad medlemmerne af den tværpolitiske gruppe om, at støtte en beslutning fra Europa-Parlamentet om bevarelse af ladinerne i Belluno-provinsen og om at gøre opmærksom på dette problem samt at anmode den italienske regering og Veneto-regionen om at garantere det ladinske mindretals rettigheder i provinsen. Desuden blev medlemmerne af den tværpolitiske gruppe inviteret til at besøge lokalsamfundet.

Intergruppen fik som det andet emne på juni-dagsordenen et overblik over situationen for det ungarske samfund i Slovakiet, hvilket blev foreslået af Intergruppens medformand og præsident for FUEN, Loránt Vincze. Krisztián Forró, formand for Szövetség-Aliancia-partiet, forklarede resultaterne af folketællingen i 2021, hvorefter 7,7 % af landets befolkning tilhører det ungarske samfund (422.000 mennesker og yderligere 34.000, der erklærer ungarsk som deres anden etnicitet). Som det største nationale mindretal i landet mangler det ungarske samfund stadig passende beskyttelsesstandarder, der kan være med til at forhindre assimilering og yderligere negative demografiske ændringer i de berørte regioner. Selv om antallet af ungarere i de sidste ti år ikke er faldet drastisk, er antallet af personer, der angiver ungarsk som deres modersmål, faldet med 45.000, hvilket ifølge Forró viser, at den slovakiske regering har gjort meget lidt, eller intet for at forhindre sprogtab.

Szövetség-Aliancias partileder påpegede, at selv om Heger-regeringen havde ambitiøse planer for mindretallenes situation, herunder udarbejdelse af en lov om nationale mindretal, oprettelse af et mindretalskontor og endda indførelse af mindretalssproget som officielt sprog i de selvstyrende regioner, var intet blevet ført ud i livet indtil nu.

På mødet blev der også drøftet nogle specifikke spørgsmål som f.eks. de for nylig offentliggjorte konfiskeringer af jord på grundlag af de såkaldte Benes-dekreter og miljøproblemer i de områder, som samfundet bor i.