FUEN's fremtid: Hvilken kurs skal vi følge de næste 75 år?

Efter at den første dag af den 68. FUEN-kongres i Husum/Hüsem (Tyskland) fokuserede på FUEN's 75-årige historie og arbejdsprincipperne, skiftede fokus i dag til fremtiden: Hvad er fremtiden for mindretalsrettigheder i Den Europæiske Union? Og hvor ønsker vi at være i år 2099? Det var blot to af de centrale spørgsmål, som blev diskuteret af de 180 deltagere i jubilæumskongressen om morgenen den 20. september.

Udvekslingen blev indledt af Heinrich Bahnsen, formand for Friesenrats nordlige sektion, som, passende klædt i en Nordfraschlönj-trøje, talte om Nordfrislands økonomiske styrke - en region, der imponerer med sine innovative tilgange og stærke økonomiske sektorer, især inden for vedvarende energi. Vindmølleparkerne og andre bæredygtige energikilder i regionen spiller en afgørende rolle i forsyningen af grøn energi og styrker dermed Nordfrislands økonomiske position, forklarede Bahnsen.

Johannes Callsen, kommissær for mindretal i delstaten Slesvig-Holsten, opfordrede i sin tale til yderligere intensivt samarbejde mellem mindretal og flertal. »I løbet af de sidste årtier er der i Slesvig-Holsten blevet udviklet mange instrumenter i fællesskab af parlament, regering og selvstændige organisationer, af flertallet og mindretallene. På den måde er der vokset strukturer og tillid frem, som vil muliggøre et stabilt samvirke i fremtiden,« sagde han.

Det er fortsat hans mål som mindretalskommissær og delstatsregeringens mål at arbejde videre på grundlag af denne stabile og vellykkede sameksistens: »Den ligeværdige deltagelse af alle grupper i samlivet i Slesvig-Holsten er og bliver vores fælles mål. Og FUEN er også en vigtig europæisk partner for os - for mig er FUEN et levende fællesskab,« sluttede Callsen sin tale.

Denise Loop, medlem af den tyske forbundsdag for valgkredsen Nordfriesland, understregede arbejdet i den parlamentariske gruppe for mindretal i forbundsdagen, som hun også er medlem af. Dette parlamentariske organ støtter de fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland og holder også øje med tyske mindretal i udlandet, forklarede hun.

Med hensyn til fremtidige udfordringer kom Loop - ligesom Stefan Seidler, medlem af Forbundsdagen, dagen før - ind på nedskæringerne i det føderale budget, som også påvirker fremme af mindretal. »Men her er vi i dialog på tværs af partierne om, hvordan vi kan vende dette,« sagde Loop. Mindretalspolitikken må ikke blive glemt, men skal fortsat spille en rolle, understregede hun.

Derefter blev konklusionerne fra den internationale konference »Ewald Ammende«, som FUEN havde arrangeret i Bruxelles i begyndelsen af året med 40 eksperter i mindretalsspørgsmål, diskuteret. Deltagerne på konferencen var enige om, at der ikke er sket fremskridt med hensyn til at anerkende og beskytte mindretallenes rettigheder i Europa i løbet af de sidste 20 år. I stedet går den nuværende tendens i den modsatte retning - tilbagegang i stedet for reelle fremskridt.

Prof. Dr. Fernand de Varennes, tidligere FN's særlige rapportør om minoritetsspørgsmål, og Prof. Dr. Paul Videsott fra det sydtyrolske institut for etniske grupper (SVI) præsenterede endelig konsekvenserne af den førnævnte konference i begyndelsen af marts under dagens panel med titlen »Planning for the year 2099«.

I panelets åbningstale påpegede FUEN's formand Loránt Vincze, at eksperterne var enige om, at FUEN havde gjort det helt rigtige. Ikke desto mindre er der brug for nye strategier for at fremme beskyttelsen af mindretal.

Fernand de Varennes forklarede, at optimismen for 30 år siden med hensyn til mindretalsrettigheder for længst er fordampet; at der i Europa i omkring 20 år kun har været få eller ingen væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse af mindretal sammenlignet med andre marginaliserede grupper; og at behandlingen af nationale mindretal endda ser ud til at blive dårligere, især med hensyn til brugen af mindretalssprog i officielle aktiviteter og især inden for uddannelse. »Vi har nået et kritisk stadie og er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan modvirke den åbenlyse tendens til tilbagegang i en nuværende apatisk og til tider endda fjendtlig politisk kontekst,« sagde den tidligere særlige FN-rapportør.

Eksperterne foreslog i marts en række skridt i denne retning. En af de generelle tilgange er, at FUEN og andre organisationer nedsætter en arbejdsgruppe til den næste udviklings- og handlingsfase: Udarbejdelsen af et nyt manifest om nationale mindretals rettigheder i det 21. århundrede - med det formål at gå fra ren »symbolik« til en strategi for faktisk ligestilling af nationale mindretal. Dette manifest bør indeholde en vision om, hvilke rettigheder der skal beskyttes og stadfæstes, samt hvordan respekt og støtte til sproglig og kulturel mangfoldighed kan sikres for konkret at hjælpe lokalsamfundene i praksis.

Europarådets traktater om nationale mindretal og sprog skaber ikke rettigheder, der kan håndhæves direkte, og mange stater anser dem ikke længere for at være bindende forpligtelser, som de skal opfylde. De eksisterende rapporteringsmekanismer og anbefalinger er meget langvarige og bliver ofte ignoreret. Derfor bør FUEN nedsætte en arbejdsgruppe og et program for at reformere og forbedre disse instrumenter.

For at sikre de nationale mindretals synlighed og tilstedeværelse i de europæiske institutioner bør der oprettes en europæisk mindretalsforsamling. Som en uafhængig international ikke-statslig organisation bør dette være den største og mest omfattende mindretalsforsamling i Europa. Målet bør være at underskrive en juridisk partnerskabsaftale med Europarådet. Desuden bør der oprettes permanente mindretalsfora som prioriterede initiativer inden for EU og Europarådet for at få en rådgivende rolle og en betydelig tilstedeværelse, plads og adgang til disse internationale organisationer.

Der bør oprettes et team af juridiske eksperter, som skal overvåge og deltage aktivt i sager af relevans for beskyttelsen af mindretal ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-Domstolen. Dette team kunne give ekspertudtalelser til FUEN og dets medlemmer og samarbejde med minoritetsforskningsorganisationer om at producere og udgive rapporter om, hvordan minoriteters rettigheder behandles og fortolkes ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-Domstolen.

Indsatsen for at sikre, at EU tiltræder rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal (FCNM) og charteret for regionale sprog eller mindretalssprog, bør genoptages. Indførelsen af minimumsstandarder for juridisk beskyttelse af mindretal i EU bør også fremmes.

Paul Videsott fremhævede, at det vigtigste var at øge bevidstheden om mindretallenes reelle situation. Eksperterne foreslog at lave et programudkast med fælles mål, som alle mindretal kan blive enige om, så der allerede er et færdigt koncept, der kan præsenteres, når lejligheden byder sig. Der bør også opstilles mål for at vurdere foranstaltningernes effektivitet. Hvis mindretallet fortsætter med at falde i antal, skal der udvikles nye strategier. For det tredje er der brug for en implementeringsplan for at planlægge det fremtidige handlingsforløb.

Diskussionen om mindretalsrettigheder i EU fortsatte i det følgende panel. Modereret af Dr. Beate Sibylle Pfeil, juridisk ekspert i mindretalsspørgsmål i Europa, deltog de tre medlemmer af Europa-Parlamentet Herbert Dorfmann, Rasmus Andresen og Loránt Vincze samt medlemmet af Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE), Elvira Kovacs.

Anden halvdel af dagen var dedikeret til de seks FUEN-arbejdsgrupper, som mødtes forskellige steder i Nordfriesland til interne arbejdsmøder og også tog på udflugter i det omgivende område. Andendagen af dette års FUEN-kongres blev afrundet med et såkaldt minoritetsmarked i Husumhus, hvor FUENs medlemsorganisationer tilbød specialiteter fra deres respektive hjemlande til prøvesmagning.