Mindretal på Vestbalkan: Muligheder og fremtidsudsigter

I de sidste ti år har Federal Union of European Nationalities arbejdet sammen med medlemsorganisationerne på en sådan måde, at uanset hvor der var interesse for at afholde arrangementer, blev der fundet en løsning, og idéen blev omsat. Om det så var kongressen, Europeada, arbejdsgruppemøderne, Forum of European Minority Regions - eller i dette tilfælde konferencen "Minorities in the Western Balkans", som startede fredag den 2. juni i Kopačevo-Kopács, nær Osijek/Essegg/Eszék i Kroatien.

Mange af FUENs medlemsorganisationer havde opfordret til en konference på Vestbalkan, hvilket vi har fulgt op på. Der er intet alternativ til beskyttelse af autoktone mindretal og fremme af mindretalssprog, og FUEN skal gå forrest med sådanne projekter, som organisationens præsident, Loránt Vincze, medlem af Europa-Parlamentet, understregede i sin åbningstale. "FUEN's vigtigste opgave er og bliver at opretholde og styrke relationerne til mindretalsorganisationerne, og vi må fortsætte med at arbejde for beskyttelsen af mindretallene i Europa ved at bruge alle de instrumenter, vi har til rådighed," sagde han og tilføjede: "Vi må tale om sameksistens baseret på gensidig respekt, bringe flertallet og mindretallet tættere på hinanden og værdsætte og beskytte værdien af de autoktone mindretals sproglige og kulturelle mangfoldighed. Det kræver en stor indsats, og i denne indsats kan medlemsorganisationerne regne med FUEN's støtte og formidlende rolle."

Som vært for konferencen bød Róbert Jankovics, præsident for Democratic Alliance of Hungarians in Croatia, deltagerne velkommen ved at sige, at tilstedeværelsen af repræsentanter for 13 mindretal fra Vestbalkan var et meget vigtigt budskab, og en opmuntring om, at disse mindretal var klar til at arbejde sammen for at skabe bedre rettigheder for alle. Han introducerede sin paraplyorganisation og det ungarske netværk: To tredjedele af fællesskabets medlemmer bor i Baranya-regionen, hvor der er skoler, medier, sports- og kulturklubber, så her har de den luksus at kunne yde et vigtigt bidrag til fællesskabets liv, beskrev han. Takket være de gode relationer, der er blevet opbygget med den kroatiske regering i de senere år, har de nu den historiske mulighed for at gøre ungarerne til et samfund, der respekteres af andre, og som har fundet fred, sagde han. "Vores samfund har en fremtid, og på trods af alt det, der er sket, har vi stadig chancen for at blomstre og se på fremtiden med optimisme. Jeg håber, at vi også kan bidrage til at forbedre rettighederne for mindretal i andre lande," sluttede han.

EU's kommissær for naboskabspolitik og udvidelse, Olivér Várhelyi, hilste initiativet til at arrangere en konference om mindretals rettigheder på Vestbalkan og diskutere dette emne inden for rammerne af EU-integrationen velkommen. I sin videohilsen forklarede han, at nationale mindretal repræsenterer en grundlæggende værdi for hele deres samfund, danner en bro mellem landene og kan berige samfundet og økonomien i regionen. EU var fast besluttet på at eliminere diskrimination baseret på national, etnisk eller religiøs baggrund. Kampen mod diskrimination er en integreret del af EU's regelværk, og respekten for mindretals rettigheder er en del af Københavnskriterierne, der driver EU's tiltrædelsesproces, understregede han. "I kan regne med min fulde støtte til at beskytte rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, og til at fortsætte med at overvåge dem nøje i udvidelsesprocessen," sagde han. I lyset af nutidens geopolitiske udfordringer er et Europa forenet i mangfoldighed vigtigere end nogensinde. (...) Vi er fast besluttet på at respektere og beskytte Europas mangfoldighed," sagde kommissæren.

Milorad Pupovac, medlem af det kroatiske parlament og præsident for det serbiske nationalråd i Kroatien, fremhævede FUEN's rolle: "FUEN er en ekstremt vigtig organisation, og jeg vil gerne takke alle dem, der leder den, og især dem, der leder den nu, for at fokusere på og advokere for mindretalsværdier. Denne del af Europa har brug for denne form for diskussion, og mindretal i nabolandene kan drage fordel af den."

Den kroatiske EU-parlamentariker Karlo Ressler sagde, at krigen i deres hjemland for længst var forbi, men der er stadig noget, der ikke læger sårene, og der er stadig nogle spørgsmål, som ikke skal fejes ind under gulvtæppet, men diskuteres. Han forklarede, at Kroatien forsøger at skabe en juridisk og social ramme, som man også gerne vil implementere for kroatiske mindretal i nabolandene, men først og fremmest fordi man er overbevist om, at det er det rigtige at gøre.

Tomislav Žigmanov, minister for menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og social dialog i Republikken Serbien, sagde, at Serbiens vigtigste udenrigspolitik er vejen til EU, og at beskyttelse og fremme af mindretalsrettigheder behandles i overensstemmelse hermed. Han sagde, at demokratisk deltagelse var en vigtig forudsætning for at blive en del af beslutningsprocesserne, og at politisk repræsentation stod øverst på listen over udfordringer for mindretalssamfund. Lige repræsentation i den offentlige administration og embedsværket var også afgørende, og det samme var kampen mod hate speech, hvor Serbien også havde gjort fremskridt. Han lykønskede FUEN med at arrangere en konference, hvor mindretal får mulighed for at tale ud fra deres eget perspektiv.

Og det er præcis, hvad de næste paneldebatter på konferencen "Minorities in the Western Balkans" kommer til at handle om: Mindretallene vil diskutere rollen for bæredygtige mindretalsinstitutioner, spørgsmål om uddannelse, politisk repræsentation og måder at bekæmpe antiziganisme, hadefuld tale og diskrimination på.