FUEN's fremtidskonference i Flensborg: Mindretal giver EU et klart mandat til at handle

Hvad kan Den Europæiske Union gøre for at sikre, at dens mindretal får bedre rettigheder? På dette spørgsmål havde Karl-Heinz Lambertz et klart svar: "Det er EU's forbandede pligt, at resultaterne af konferencer som denne ikke ender i den europæiske histories skraldespand." Formanden for det østbelgiske parlament (parlamentet for tyskerne i Belgien) mener ikke, at der findes en universalløsning: "Jeg tror, det er en illusion, at vi nogensinde vil finde en færdig model for mindretal, der løser alle vores problemer." Den regionale kontekst er altid afgørende. Modeller kan dog tjene som inspirationskilder. Derfor er det af stor betydning, at repræsentanterne for mindretallene mødes ved arrangementer som dette, og i fællesskab formulerer deres krav og ønsker.

Under paneldebatten var Karl-Heinz Lambertz (ovenfor) forbundet fra Østbelgien.

Konferencen om Europas fremtid er en omfattende kampagne til fremme af borgerinddragelse. Målet er at få europæerne til at deltage aktivt i udformningen af EU's politik. Hvilke idéer har de til det fremtidige Europa? Efter det forkastede Minority SafePack-initiativ ser FUEN dette som en kærkommen mulighed for igen at hæve mindretallenes igen. Ved arrangementet i Flensborg blev "Fremtidsmanifestet" præsenteret - otte konkrete ønsker og krav fra de europæiske mindretal til det fremtidige Europa. Spektret spænder fra konkrete politiske rammevilkår for beskyttelse af mindretal, til afskaffelse af geoblocking og oprettelse af et center for sproglig mangfoldighed. En klar opgave til EU om, hvordan mindretalsrettigheder kan omsættes til andet end blot tomme ord og i stedet omsættes til konkrete handlinger.

Stedet for konferencen blev valgt med omhu: Det tysk-danske grænseland tjener som model for best practice for levet mangfoldighed og samarbejde efter at historiske skel er blevet overvundet.

"Faktisk bør EU selv kæmpe for en forbedring af mindretalsbeskyttelse, da det trods alt er kernen i de europæiske værdier," sagde præsident for FUEN of MEP Loránt Vincze. Men hvis Kommissionen ikke gør det, så "... kan vi bidrage ved at afholde konferencer som denne, og overbevise folk om, at det er det rigtige at gøre, og at disse europæiske værdier vil være vigtige ikke kun i dag, men også i fremtiden".

Johannes Callsen, Slesvig-Holstens kommissær for mindretal, gjorde det klart, at en bedre beskyttelse af mindretal også er til gavn for flertallet. "De er en merværdi for vores samfund. Mindretal skal inddrages aktivt i udformningen af Europas fremtid, for det er til gavn for alle europæere", understregede han. For at dette kan ske, er det imidlertid nødvendigt at ændre synet på mindretal mange steder: de skal ses som en vigtig del og værdi af samfundet, og ikke som en trussel.

Ruslands forfærdelige krig mod Ukraine viser endnu en gang, at mindretalspolitik altid også er fredspolitik, understregede Aminata Touré, vicepræsident for det slesvig-holstenske parlament. "Vi må imødegå dette med værdier, idéer og konkrete forslag til, hvordan det er muligt for forskellige mennesker og nationaliteter at leve sammen", påpegede hun og kaldte de forslag, som mindretallene har udarbejdet på konferencen, for "aktivt fredsarbejde". Det tysk-danske grænseområde er et glimrende eksempel på dette, sagde hun, fordi man her har overvundet skillelinjerne, selv om dette ellers for få årtier siden var svært at forestille sig.

Dr. Fernand de Varennes, FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål, foreslog yderligere tiltag til styrkelse af mindretal i Europa: "Rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal er ikke nok. Ingen kan udlede en rettighed af det. Vi er nødt til at få Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med ombord og forkorte rapporteringsperioderne - så ville mekanismen være langt mere effektiv", sagde han. Han kan ikke ophøre med at fremhæve, at: Mindretalsrettigheder er menneskerettigheder.

Men debattørerne gjorde det også klart: Der findes ikke en slags one-size-fits-all model for mindretal, en slags blueprint: "Jeg tror, det er en illusion, at man et eller andet sted kan finde en færdig mindretalsmodel, som man kan sige er patentløsningen på alle problemer," understregede Karl-Heinz Lambertz. Modellerne kan kun være inspirationskilder, men det afhænger altid af den meget specifikke kontekst i en region.

Alle otte forslag fra "Fremtidsmanifestet" kan støttes på den officielle EU-platform.

Billeder: Martin Ziemer