Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Sociale medier og digitalisering udgør en stor mulighed for små sprog

I sidste uge kunne FUEN fejre en premiere: For første gang var paraplyorganisationen for mindretal vært for et arrangement i Catalonien i Spanien: Det årlige møde i arbejdsgruppen Non-Kin-State (mindretal uden en moderstat) fandt sted fra 31. maj til 3. juni 2023 i Altafulla, Catalonien, i det nordøstlige Spanien. Vært var den catalanske organisation Plataforma per la llengua, som arbejder for at fremme og forsvare det catalanske sprog og de sproglige rettigheder for catalansktalende samfund.

FUEN's vicepræsident og talsmand for Non-Kin-State arbejdsgruppen, Bahne Bahnsen og Plataformas præsident Òscar Escuder i de la Torre bød de 18 deltagere fra i alt ti lande og 14 mindretal hjerteligt velkommen til den meget specielle region i det nordlige Spanien, som opretholder sin status som et "historisk autonomt samfund" - ligesom Baskerlandet og Galicien. "Desværre bliver den sproglige mangfoldighed i Spanien set som et problem, ikke en rigdom. Det afspejles også i forfatningen," siger Òscar Escuder i de la Torre.

På billedet fra venstre: Àngel Xifré Arroyo, Bahne Bahnsen, Montse Castellarnau Vicente, Òscar Escuder i de la Torre, Mireia Plana.

"Det er mit store håb, at catalansk bliver et officielt sprog som alle andre sprog," understregede Montse Castellarnau Vicente, borgmester i Altafulla, i sin åbningstale. Det er denne utrættelige stræben efter officiel anerkendelse, brugen af sproget i retten, på hospitalet, i kontakten med myndighederne og kløften mellem teori eller officielle regler og den levede praksis, der løber som en rød tråd gennem konferencens arbejdsmøder, men også gennem hverdagen for mange mindretal uden en moderstat.

"Vi i Catalonien har kæmpet for vores sproglige rettigheder i den digitale verden siden internettets begyndelse," understregede Àngel Xifré Arroyo, delegeret for den catalanske regering i Tarragona. For eksempel, sagde han, har arbejdsministeriet støttet IT-løsninger på catalansk, så virksomheder, der udvikler apps, kan gøre det på catalansk.

For det, der adskiller catalansk fra de fleste andre regionale sprog, er, at sproget ikke er så lille. "Der er flere mennesker, der taler catalansk end for eksempel finsk eller estisk," siger Mireia Plana, medlem af den catalanske skole for offentlig administration og næstformand for Plataforma per la Llengua. Men officielle sproglige rettigheder ville være ude af proportioner - også på grund af manglen på klare kriterier i EU's sprogpolitik.

Sprogfærdigheder i minoritetssprog blandt ansatte i den offentlige sektor var hovedtemaet på konferencens første dag. Meritxell Llorente, en embedsmand, der kæmper for undervisning i catalansk for offentligt ansatte, kastede lys over status quo, som på mange områder giver plads til forbedring. Efter hendes mening har det ingen demokratisk kvalitet, "hvis der næsten ikke tales catalansk i retssale, på skattekontorer, i toldvæsenet og i sundhedssektoren".

På dette tidspunkt gav en repræsentant for baskerne, Paul Bilbao Sarria, og asturianeren Alma Hidalgo også indsigt i deres sproglige praksis. Alma Hidalgo, der arbejder som studievært og driver sin egen YouTube-kanal på asturisk, gav en særlig imponerende beskrivelse af situationen med direkte diskrimination, men heldigvis også en stigning i antallet af unge talere gennem tiltag som sprogplanlægning i grundskolen og digitale kanaler. "Vi har brug for talere, men disse talere har også brug for rum og værktøjer," sagde Paul Bilbao Sarria.

Et velkendt ansigt i asturiske medier: Alma Hidalgo (til venstre).

Et andet eksempel på mulighederne for sproglig revitalisering gennem digitale medier blev præsenteret af Carlos Vieito, medlem af bestyrelsen for "A Mesa pola Normalización Lingüística" fra Galicien: Youtubeiras, en galicisk Youtube-kanal af og for unge mennesker.

En tur til det nærliggende Tarragona med et besøg i roma-samfundet afrundede den første dags program.

Arbejdsmøderne på dag 2 fokuserede på tilstedeværelsen af mindretalssprog i nye teknologier. Hvilke nye muligheder skaber Instagram, streamingtjenester & Co.? Alex Hinojo, ekspert i mindretalssprog i nye teknologier og medlem af Institut Ramon Llull (offentligt institut til fremme af det catalanske sprog uden for det catalanske sprogområde) gav interessante indsigter om ovenstående. "Nye medier er en mulighed for mindretalssprog. Takket være teknologien, er omkostningerne ved at udbrede sproget blevet mindre." Samtidig appellerede han til samfundet om at blive aktiv, støtte initiativer, foretage søgninger på mindretalssprog eller generere Wikipedia-indhold på dem. "Vi er nødt til at bruge disse sprog og fodre teknologierne med dem."

Paul Bilbao Sarria præsenterede mulighederne for mindretalssprog i de nye medier.

Men der er et problem: den såkaldte "digitale minorisering", hvilket deltagerne lærte af Marina Massaguer og Montserrat Sendra, forskere inden for sociolingvistik: For lidt indhold fører til begrænset udbredelse af sproget og dermed intet nyt indhold, fordi efterspørgslen er for lav - en ond cirkel. I Cataloniens tilfælde bruger man derfor ofte spansk for at nå ud til et større publikum. "Sprogkampen er sekundær for mange influencere og forbrugere."

Efter de obligatoriske landerapporter fra de deltagende mindretal, samt planlægning om fremtidige projekter, sluttede årsmødet med kulturel input: en byrundtur i Altafulla samt et besøg hos en træningsgruppe af de traditionelle "Castells" (mennesketårne) var på dagsordenen.

"Vi havde et indholdsmæssigt stærkt og frugtbart årsmøde, som gav vores arbejdsgruppe mange ideer til arbejdet i mindretalssamfundene på stedet," opsummerede arbejdsgruppen Non-Kin-States-talsmand Bahne Bahnsen. "Med repræsentanter for aromanerne fra Bulgarien, Albanien og Rumænien, ladinerne fra Italien, pomakkerne fra Bulgarien, sorberne og friserne fra Tyskland, meskheterne fra Rusland og romaerne fra Nordmakedonien havde vi et mangfoldigt felt af deltagere med et glædeligt antal unge ansigter."

Det årlige møde i FUENs arbejdsgruppe Non-Kin-State blev muliggjort af finansiering fra Forbundsrepublikken Tysklands indenrigsministerium.

En stor tak for det gode samarbejde går til FUEN's medlemsorganisation Plataforma per la llengua.

Du kan finde et galleri fra årsmødet her.

Fotos: Enric Virgili


Information: Non-Kin-State-arbejdsgruppen i FUEN

Non-Kin-State Working Group blev lanceret af FUEN i 2017 for at give mindretal, der ikke har en moderstater, mulighed for at diskutere deres specifikke bekymringer og udfordringer, finde løsninger og udvikle fælles strategier til bevarelse af deres små sprog og kulturer. I øjeblikket er 29 organisationer fra 15 forskellige lande med i gruppen.

 

Pressemeddelelser