Opretholdelse af kulturel mangfoldighed: teori og praksis

Dag to af den 67. FUEN-kongres i Pécs Fünfkirchen Pecuh handlede om kulturel mangfoldighed og den indsats, der er nødvendig for at bevare den. Der er 13 officielt anerkendte nationaliteter i Ungarn, og dagen startede med en præsentation af 11 af deres selvstyrer - tyskerne, kroaterne, slovakkerne, rumænerne, romaerne, bulgarerne, rusinerne, slovenerne, polakkerne, serberne, grækerne, ukrainerne og armenierne.
Efter en hilsen fra László Őri, formand for selvstyret i Branau/Baranya region, som sagde, at regionen er et eksempel for Europa på sameksistens mellem nationaliteter, kom lederne af selvstyrerne ind på detaljerne i mindretalslivet i Ungarn. Landets lov om nationaliteter giver kulturel autonomi til alle anerkendte autoktone minoriteter. De har en struktur af lokale selvstyrer og kan etablere og organisere deres egne kultur- og uddannelsesinstitutioner og få statsstøtte til at drive dem. Hvad angår politisk repræsentation, har hvert mindretal en talsmand i det ungarske parlament og deres egen nationalitetskomité.

Det betyder ikke, at der ikke er problemer og udfordringer for nationaliteterne i Ungarn. Som en af deltagerne i debatten udtrykte det, er der tale om en modstridende proces: Færre taler minoritetssprog, men flere påtager sig deres kulturelle bånd. Resultaterne af folketællingen i 2011 viser en støt stigning på en tredjedel i antallet af borgere, der erklærer sig som mindretal, men de samme resultater viser, at mange af dem ikke betragter mindretalssproget som deres modersmål. Sprogtab og assimilation er en klar og nærværende fare for disse samfund, men de forsøger at få det bedste ud af de muligheder, de har, som de udtrykker det. Faktisk stiger antallet af elever, der går på mindretallets uddannelsesinstitutioner.
Et andet problem er migration - både til andre lande, men også inden for landet, da minoritetsinstitutionerne er i stand til at levere mange af deres tjenester i et geografisk begrænset område, så folk, der for eksempel flytter til hovedstaden, ikke kan drage fordel af dem. De meget ventede resultater af folketællingen i 2022 vil give alle et klarere billede af antallet af og tilstanden for de 13 nationaliteter, der bor i Ungarn.

Udflugterne efter debatten tog deltagerne fra teori til praksis på forskellige mindretalsuddannelsesinstitutioner i Ungarn, hvor de havde mulighed for at tale med skoleledelsen, lærere og elever.

• Valeria Koch Skolecenter for det tyske mindretal

FUEN's arbejdsgruppe for tyske mindretal (AGDM) besøgte den tosprogede skole, der drives af det tyske selvstyre i Ungarn, som lægger lige stor vægt på tyskernes sprog, kultur og identitet, og som i øjeblikket har 914 elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den fungerer også som kostskole for 107 unge og er operatør for to børnehaver i byen. Der er fem tysktimer og en specialtime om det tyske mindretal hver uge, og mindst halvdelen af alle timer er på tysk. Skolen organiserer også mange mindretalsprojekter og inddrager forældre og bedsteforældre i mange af sine aktiviteter. Skolen indviede for nylig en læringssti, der præsenterer mindretallets historie, og er også arrangør af den meget populære Schwabenball, som formår at samle 2000 mennesker. Besøgsgruppen fik fremvist skolens faciliteter, de deltog i et kort kulturprogram og besøgte en danseklasse og læringsstien.

Det tyske pædagogiske og metodiske center i Ungarn var en del af Valeria Koch-skolecentret indtil 2021 og blev derefter en uafhængig institution, som var vært for FUEN's arbejdsgruppe om uddannelse. Medlemmerne af arbejdsgruppen fik detaljerede oplysninger om de aktiviteter og programmer, som det pædagogiske center driver.

• Miroslav Krleža Skole Center for det kroatiske mindretal

FUENs arbejdsgruppe for slaviske mindretal (AGSM) besøgte den kroatiske skole, der blev grundlagt i 1952-1953. Det er en statsfinansieret skole, der tilbyder undervisning på to sprog, ungarsk og kroatisk. Alle lærere på instituttet er tosprogede. Eleverne, der går på skolen, kommer fra forskellige minoritetsgrupper såvel som fra majoritetsbefolkningen, og når de afslutter deres uddannelse, behersker de begge sprog flydende.

• Gandhi-gymnasium for romamindretallet

Et gymnasium for romaer? Medlemmerne af Non-Kin-State Working Group var meget interesserede i at besøge denne uddannelsesinstitution, da de fleste af dem ikke kendte til noget andet eksempel i Europa. Omkring 200 elever, ikke kun, men hovedsageligt af roma-oprindelse, går på denne helt usædvanlige skole, som også er en kostskole, da eleverne kommer fra hele Ungarn. "Vores mål er at holde de unge i uddannelsessystemet længere, end det ellers ville være tilfældet, og at gøre dem stærke til et liv, hvor de desværre bliver udsat for diskrimination, ved at give dem en stærk identitetsfølelse," forklarer rektor.

Yderligere oplysninger (HUN): http://gandhigimi.hu