Loránt Vincze: Behovet for at bevare mindretallenes identitet er ikke forældet

I verden og i Europa er der sket en tilbagegang på området for mindretalsrettigheder i den seneste tid, fremhævede MEP Loránt Vincze, præsident for FUEN, fredag eftermiddag i Gyula/Giula/Jula, Ungarn, på en konference for Konrad Adenauer Stiftung og Andrássy University Budapest. Med reference til FN's generalsekretær António Guterres, sagde han, at lande, der beskytter mindretals rettigheder, er mere fredelige, at økonomier, der støtter mindretals deltagelse, er mere velfungerende, og at samfund, der omfavner mangfoldighed og inklusion, er mere dynamiske. FN vedtog erklæringen om rettighederne for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal for 30 år siden, men verden har langt fra opfyldt sine forpligtelser til at gennemføre den, ligesom de europæiske lande ikke har levet op til de forpligtelser, de har indgået ved at ratificere rammekonventionen og sprogcharteret, påpegede han. Ifølge ham, berettiger de store forskelle mellem de forskellige stater indførelsen af internationale og europæiske standarder for beskyttelse af mindretal.

På konferencen om de autoktone mindretals betydning for Tysklands og Ungarns udenrigspolitik og udenrigsøkonomiske forbindelser, og for det grænseoverskridende samarbejde afviste FUEN-formanden, at ambitionen om at bevare identiteten var forældet. "Enhver kultur er unik og har sin plads i det offentlige rum. Sprog er ikke kun kommunikationsmidler, men de er også unikke aktiver, vogtere og formidlere af universel menneskelig viden og kulturelle værdier - sange, digte, legender. Kun et snæversynet samfundssyn, der har til formål at skabe ensartethed og massemanipulation, ville have en sådan ambition om at slette al denne arv", sagde han.

Loránt Vincze sagde: Nogle nationalstaters stive perspektiv er virkelig snæversynet og baseret på det 19. århundredes paradigme om ét sprog - ét samfund - én nation. Flertallets ambitioner om at assimilere sig afspejles ikke længere i lovgivningen, men viljen er stadig til stede, da socioøkonomiske fordele i mange lande afhænger af kendskab til majoritetssproget. "Minoritetssamfundene har brug for selvstændige beslutningsbeføjelser i forbindelse med uddannelse, modersmål og kulturelle spørgsmål, og de rammer, de foreslår, bør finansieres af staten med offentlige midler - vi er alle skatteydere", sagde han.

Efter sin opfattelse har borgerinitiativet Minority SafePack grundlæggende ændret holdningen til mindretalsrettigheder i EU på trods af Europa-Kommissionens afvisning. "Ved at opbygge dette initiativ, ved at indsamle underskrifter, ved at opnå støtte fra Europa-Parlamentet og efter Kommissionens afvisning, støtte fra parlamenter og offentlige personer i de forskellige stater og regioner lykkedes det os at give Minority SafePack et liv for sig selv. Den er ikke længere afhængig af FUEN alene, men er blevet en fællesnævner for mindretallenes forhåbninger. I dag er standardiseringen af mindretalsrettigheder i EU et fælles krav", sagde han. I marts 2021 indledte FUEN og MSPI et annullationssøgsmål mod Europa-Kommissionens beslutning ved Den Europæiske Unions Ret - en afgørelse i denne sag forventes at foreligge den 9. november.

På konferencen præsenterede Ibolya Hock-Englender og Olívia Schubert, formand og næstformand for Tyskernes Selvstyre i Ungarn (LDU), og Benjamin Józsa, administrerende formand for Tysk Demokratisk Forum (NDF) i Rumænien, de udfordringer, som deres samfund står over for.

Loránt Vincze besøgte også det rumænske samfund i Gyula i fredags. Rumænernes nationale selvstyre i Ungarn har indsendt en ansøgning om medlemskab af FUEN, som vil blive drøftet på den kommende FUEN-kongres i Berlin. György Kozma, formand for rumænernes nationale selvstyre i Ungarn, Bertold Netye, næstformand, og Traján Kreszta, formand for rumænsk nationalitet i nationalforsamlingen, rapporterede, at antallet af rumænere i Ungarn er støt stigende. I 2011 identificerede 36.000 personer sig ifølge folketællingsdata som rumænere. Det betyder dog ikke, at befolkningen i det historiske rumænske samfund vokser, men at mange mennesker er flyttet fra Rumænien i de seneste årtier for at arbejde. De er også med i statistikkerne, fordi de bor i Ungarn. Dr. Ernő Görgényi, borgmester i Gyula, deltog i diskussionen.

Derefter besøgte de Nicolae Bălcescu Romanian Grammar School, Primary School and University, hvor skoleleder Mária Czeglédiné præsenterede skolen, der blev grundlagt i 1949. I øjeblikket er der næsten 500 elever og 60 ansatte, som tilbyder tosproget undervisning. Selv om elevernes niveau af rumænske sprogkundskaber varierer meget, har skolen gode resultater år efter år, og en høj procentdel af eleverne fortsætter på universitetet. Eleverne lærer også om Rumæniens historie og geografi, rumænernes historie i Ungarn og rumænsk kunst, og skolen bestræber sig på at undervise i en meget rig dansekultur. Under besøget fortalte Loránt Vincze pressen, at den rumænske højskole er centrum for det rumænske samfund i Gyula, da undervisningen og de børn, der lærer der, beviser, at det er et levende samfund, der ønsker at overleve og har en fremtid.