Forum for europæiske mindretalsregioner: Virksomheder og offentlige tjenester kan kun vinde ved at inddrage mindretalssprog

Minoritetssprog og arbejdsmarkedet - fordel eller belastning - var spørgsmålet, som FUEN's 7. forum for europæiske minoritetsregioner var indrammet af. Forummet fokuserede på fordelene ved et tosproget arbejdsmarked og blev afholdt den 1.-3. december 2023 i Opole/Oppeln og Katowice/Kattowitz, Polen.
Det er lettere at finde et job, skifte job og blive promoveret i sit job, hvis man taler minoritetssproget, siger Antonio di Paolo, professor i økonomi ved universitetet i Barcelona, Spanien. Det lokale sprog og den lokale kultur er en merværdi, der kan gøre en region mere attraktiv for udenlandske investeringer. To- eller tresprogede regioner har tendens til at være mere velstående end etsprogede. Men mens det er en fordel at kunne minoritetssproget på det personlige plan eller på virksomhedsplan, kan organisationer, der fremmer minoritetssproget og -kulturen, se det som en ulempe, da de, der kan sproget, lokkes til den private sektor af højere lønninger.

Det første panel i Opole den 1. december handlede om fordelene ved minoritetssprog for medarbejdere og virksomheder. Her er minoriteterne selv nødt til at tage initiativet, mens virksomhederne er nødt til at anerkende fordelene ved at inkludere disse sprog i deres kommunikation. Sprogs værdi bestemmes af udbud og efterspørgsel, og da de fleste mennesker hævder at tale engelsk, er dette sprogs nytteværdi mindre end for andre sprog som tysk i Polen, ungarsk i Slovakiet eller Rumænien, catalansk i Spanien eller svensk i Finland. Det ses ikke længere som en fordel at kunne engelsk, det er mere eller mindre en forudsætning, noget der tages for givet.

Den anden paneldiskussion om eftermiddagen fokuserede på brugen af minoritetssprog i den offentlige sektor. På dette område er statens rolle meget vigtigere, og muligheden for at bruge sit sprog i den offentlige sfære er afgørende for mindre samfund. Bengt-Arne Wickström, professor i økonomi ved Andrássy University i Budapest, argumenterede for en reform af sprogpolitikken, for eksempel i tilfælde, hvor brugen af et sprog i den offentlige sfære kun er tilladt, hvis en vis procentdel af befolkningen taler det pågældende sprog, da denne regulering ikke tager højde for det absolutte antal minoritetssprogstalere, især i store byområder.

I det tredje panel diskuterede deltagerne det tab af kvalificeret personale, som minoritetsorganisationer står over for, når de konkurrerer om den samme arbejdskraft med den private sektor, som kan betale højere lønninger. Hvordan kan disse organisationer fastholde deres tosprogede medarbejdere på trods af lavere lønninger? Hvilke incitamenter kan de bruge? Diskrimination på arbejdsmarkedet baseret på minoritetstilhørsforhold blev også diskuteret på forummet.
Den anden dag af Forum of European Minority Regions bød på et sceneskift, da arrangementet blev flyttet til Katowice/Kattowitz, hvor det flersprogede grænseoverskridende arbejdsmarked var på dagsordenen. Ud over de virkninger, som grænseoverskridende beskæftigelsesmuligheder kan have på autoktone mindretal, blev de ukrainske krigsflygtninges situation på det polske arbejdsmarked også præsenteret.

Over 100 deltagere fra mere end 20 lande deltog i forummet, som langsomt er ved at blive et velkendt navn, når det handler om minoriteter og deres økonomiske værditilvækst.