FUEN-prismodtager 2023: Renate Schnack - en kvinde, der tænker med mindretallene

Der går en rød tråd gennem Renate Schnacks liv, som er både modstandsdygtig og farverig. "Tanken om lighed og lige muligheder for alle mennesker - det har altid været min motivation og dybeste drivkraft," siger politikeren fra Slesvig-Holsten, der på årets FUEN-kongres blev tildelt FUEN-prisen for exceptionelt engagement og stor dedikation til autoktone, nationale mindretal og sproggrupper i Europa. "Renate Schnack er først og fremmest en rollemodel, når det gælder om at omsætte mindretalspolitiske mål og strategier til praksis. Hvordan gør hun det? - Hun er empatisk, god til at lytte og har diplomatiske evner - og så giver hun aldrig op!" understregede Gösta Toft, næstformand i FUEN og som nordslesviger mangeårig følgesvend til prismodtageren.

Renate Schnack er en kvinde fra flertalsbefolkningen, som voksede op med ét sprog. Men allerede som lille pige på Nordsø-øen Sild/Sylt, erkendte hun den mangfoldighed, hun levede i. Ud over tysk og plattysk var der altid frisisk og dansk, og der var kulturelle skikke og traditioner fra alle disse kulturer. "Som barn tænkte jeg ikke over det," siger hun i bakspejlet, "vi var, som vi var - alle forskellige og alligevel et fællesskab. Det gik først rigtig op for mig noget senere."

Nordfriseren fandt sin vej ind i politik gennem sin interesse for, hvad der foregik i hendes umiddelbare omgivelser, i børnehaven, skolen og lokalsamfundet. Fra kommunalbestyrelsen førte hendes vej hende endda til posten som distriktspræsident i Nordfrisland, i 1994 som den første kvinde på denne post. "Som distriktspræsident havde jeg ofte mulighed for at fremhæve den kulturelle og sproglige mangfoldighed i mit hjemland," husker Renate Schnack. For eksempel var der en jubilæumsfest, hvor en folkesang blev sunget som en kanon på alle de sprog, der tales der - ingen tvivl om, hvem der kom med ideen. "Sådanne lejligheder var små badges for vores mindretal, som gjorde dem mere synlige." Og disse muligheder forsøgte den engagerede politiker at skabe igen og igen. Hun inddrog mindretallenes ungdomsorganisationer, så de kunne deltage på lige fod. Hun satte mindretallene i Slesvig-Holsten på landkortet og på dagsordenen, fordi hun tænkte på dem og hjalp dem med at komme i rampelyset.

Set med nutidens øjne var hendes udnævnelse til "repræsentant for ministerpræsidenten i Slesvig-Holsten i spørgsmål om nationale mindretal og etniske grupper, grænselandsarbejde og plattysk" i 2000 derfor en logisk konsekvens. Og alligevel, som Renate Schnack udtrykker det, "et modigt skridt af den daværende ministerpræsident Heide Simonis, at sætte en ukendt frivillig politiker i et sådant embede." Men Simonis havde for længst erkendt hendes kvaliteter og blev ikke skuffet. "Min udenrigsminister," kaldte hun Renate Schnack.

Renate Schnack og embedet som kommissær for mindretal - i øvrigt det første i Tyskland - det var en rigtig fuldtræffer, også takket være de "store friheder og muligheder, Heide Simonis gav mig", understreger hun. Det var ikke et kontor på papiret, men et kontor, der faktisk havde en effekt, som tog mindretallene, men også flertallet, med sig og satte mange ting i gang. DialogForumNorden blev udviklet i grænseregionen for at bringe mindretallene i en frugtbar udveksling, hvilket på ingen måde var en selvfølge på grund af historien ved den dansk-tyske grænse. Det var der, man satte sintierne og romaerne på den politiske dagsorden, som før havde været glemt. "En gruppe, der ikke har brug for medlidenhed, men empati," siger Renate Schnack.

Og med denne nødvendige empati har hun opnået meget for og med sintierne og romaerne i Slesvig-Holsten, for eksempel boligprojektet "Maro Temm", hvor mange familier har fundet et hjem, samt ideen om mediatorer, der ledsager sinti- og romafamilier for at give børnene bedre uddannelsesmuligheder. Senere lykkedes det hende endda at få sintierne og romaerne med i delstaten Slesvig-Holstens forfatning.

Har hun en slags opskrift på succes? " At tale, tale, tale, gentage tingene igen og igen, gentagelser er så vigtige i politik. De skridt, man ønsker at tage, skal forklares igen og igen." Så hendes efternavn blev hurtigt en running gag, siger hun. Hovedsageligt i Nordtyskland, betyder "Schnack" samtale og snak. Men Renate Schnack har humoristisk sans og kunne godt leve med det. En anden ingrediens i hendes opskrift på succes kan være, at hun aldrig tabte omverdenen af syne. "Vi kiggede altid mod Europa, hvordan gør de andre det? Der var mange gode og dårlige eksempler, som vi i Slesvig-Holsten kunne lære af."

Og endelig hjalp det hende ofte ikke at være del af et "mindretal", men en kvinde fra flertalsbefolkningen. "Min uafhængighed var vigtig for at overbevise regeringerne i Kiel, Berlin og Bruxelles," siger den 69-årige. Derfor har hun også bevidst haft alle sine poster på frivillig basis.

Hvilken merværdi har mindretal egentlig for dig, som der tales så meget om? "En indre holdning, som man har til andre mennesker. At være åben og ikke tænke i ét sprog. At kunne se den samme ting fra forskellige perspektiver," svarer Renate Schnack. Og tilføjer: "Jeg har altid oplevet det som en stor merværdi og gevinst at være så tæt på mindretallene." Hun siger "at være" - ikke: "at arbejde". For hendes arbejde var og er hendes passion og hjertesag.