De fire autoktone nationale mindretal i Tyskland - hvem de er, og hvad der bevæger dem

Hvis man spørger Ilse Johanna Christiansen om opskriften på, hvordan hendes lille, ofte oversete mindretal kan overleve, har hun et kort og præcist svar: "Tohuupe", på tysk: sammen. "Det er meget vigtigt at være sammen, ellers klarer man det ikke," siger nordfriseren, der er formand for Frasche Rädj/Friesenrat Sektion Nord. Som et mindretal uden en moderstat og med forholdsvis ringe finansiering vejer bevarelsen af den frisiske arv på skuldrene af alle frisere på hver eneste lille ø og i hver eneste lille landsby. "For som det gamle ordsprog siger: 'Den, der er lille, må råbe højt for at blive hørt'."

Ligesom danskerne, sorberne og de tyske sintier og romaer, hører friserne til de autoktone nationale mindretal og etniske grupper i Tyskland, som panelet "Mit sprog, min identitet" fokuserede på, på anden dagen af FUEN-kongressen i Berlin. Hvordan fungerer beskyttelsen af mindretal i Tyskland? Hvilke strukturer, resultater og udfordringer er der? Disse spørgsmål blev drøftet.

Det fælles talerør for mindretallene, der bor i Tyskland, er mindretalsrådet, som mødes mindst to gange om året og repræsenterer deres interesser over for den tyske forbundspolitik. Som Jens A. Christiansen (Sydslesvigsk Forening) forklarede, fungerer mindretalsrådet som en lobbyorganisation, der arbejder i tæt kontakt med forbundsregeringen og den tyske forbundsdag. Han sagde, at det vigtigste mål er at forankre beskyttelsen af mindretal i den tyske grundlov.

"Vi har opnået succeser, som jeg aldrig havde troet var tænkelige", sagde Romani Rose, formand for det centrale råd for tyske sintier og romaer. "Men det, vi har opnået i det politiske arbejde, har vi endnu ikke opnået i det sociale arbejde. Sinti og romaer møder stadig ofte afvisning, som er dybt forankret." Af denne grund ville mange medlemmer af hans minoritet ikke fortælle om deres identitet og skjulte den, når de søgte bolig eller arbejde. På denne baggrund sætter han stort håb til forbundsregeringens kommissær for bekæmpelse afziganisme, som blev udnævnt i år.

Det blev også klart i panelet, hvor forskelligt minoriteterne har mulighed for at bruge deres sprog og opleve undervisning på deres modersmål. Mens det danske mindretal i den nordlige del af Slesvig-Holsten kan leve et dansk liv "fra vugge til grav", som Gitte Hougaard-Werner, formand for Sydslesvigsk Forening, beskrev det, mangler nordfrieserne individuel modersmålsundervisning i skolen. Ligesom for det sorbiske mindretal i Lausitz er den store udfordring manglen på lærere.

Sorberne kunne for nylig fejre en vigtig digital bedrift: Microsoft inkluderede øvresorbisk (Obersorbisch) som et sprog i sit oversættelsesværktøj "Bing". "Hvis mindretal og små sprog ikke er repræsenteret digitalt, bliver de ikke forstået som ligeværdige - derfor var dette en stor succes for os efter flere års hårdt arbejde", sagde Dawid Statnik, formand for Domowina (sammenslutningen af sorbere i Lausitz).

Endelig handlede det også om spørgsmålet: Hvor national bevidst kan man være som mindretal, uden at virke nationalistisk? "Vi er en del af den befolkning, vi bor i, men vi er også anderledes og skal udleve vores kultur," sagde Gitte Hougaard-Werner. Afstanden fra integration til assimilation er kort, sagde hun. "Man behøver ikke at have grænser, men man er stadig nødt til at adskille sig selv." At være stolt af sin egen nationalitet og identitet gør en ikke nationalistisk - men national bevidst.

At informere og bevidstgøre majoritetssamfundet om mindretal og regionale sprog er en vigtig opgave, som alle skal arbejde på. Det kan være i personlige samtaler eller f.eks. i forbindelse med en rudstilling som den, der for nylig blev lanceret af Rådet for Mindretal i Tyskland. Fordi synlighed er alfa og omega.

Arbejdsgruppen for tyske mindretal (AGDM), arbejdsgruppen for slaviske mindretal (AGSM), arbejdsgruppen for tyrkiske mindretal (TAG), arbejdsgruppen for uddannelse, arbejdsgruppen for ikke-statslige mindretal (NKS) under FUEN og det europæiske dialogforum (EDF) holdt deres møder på kongressen i fredags. Om eftermiddagen besøgte deltagerne rigsdagskuplen, mødtes med medlemmer af Forbundsdagen og besøgte mindesmærket for de sintier og romaer i Europa, som blev myrdet under nationalsocialismen.

Indblik i politik i Berlin: Natalie Pawlik, forbundsregeringens kommissær for udlændingespørgsmål og nationale mindretal, forklarede sit arbejde for kongresdeltagerne.