Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Er sproglige rettigheder på vej ned i EU?

Tiden er inde til en strategi på EU-niveau, som skal sikre en konstant styrkelse og virkeliggørelse af nationale og sproglige mindretals rettigheder - det var konklusionen på den offentlige konference "Let's act against the decline of linguistic diversity in Europe & for the promotion of national and linguistic minority rights!", som blev afholdt den 7. september i Europa-Parlamentet i Bruxelles. FUEN var repræsenteret på mødet af vicepræsident Angelika Mlinar og præsident Loránt Vincze i en dobbeltrolle som MEP og medformand for den tværpolitiske gruppe for traditionelle mindretal, nationale fællesskaber og sprog, som organiserede begivenheden med støtte fra EPP, SD, Renew og De Grønne/EFA-grupperne.

Konferencen på tværs af partierne, som havde til formål at samle aktører og interessenter, der arbejder for at fremme og beskytte sproglig mangfoldighed og nationale og sproglige mindretals rettigheder, blev åbnet af Fernand De Varennes. FN's særlige rapportør for mindretal gjorde det endnu en gang klart, at mindretalsrettigheder er menneskerettigheder, selv om de nogle steder ikke betragtes som sådan, og det gælder især for sproglige rettigheder. Efter hans mening er det, vi ser i dag, ikke en udvikling, ikke engang en stagnation, men en tilbagegang i mindretalsrettighederne i Europa, i de fleste tilfælde med hensyn til sprog- og uddannelsesrettigheder. "Det er bekymrende, at Europa-Kommissionen på trods af støtte fra mere end en million mennesker, Europa-Parlamentet og mange nationale og regionale parlamenter besluttede at forkaste Minority SafePack-initiativet uden videre. Det er ikke en sammenhængende beslutning", sagde de Varennes.

Angelika Mlinar præsenterede den aktuelle status for MSPI. Hun genfortalte historien om initiativet til beskyttelse af mindretal i EU og sagde, at "vi tror, at der er en meget god chance for, at EF-Domstolen vil annullere Europa-Kommissionens meddelelse om MSPI, og at Kommissionen vil være nødt til at genoverveje sin beslutning". Sagen er i øjeblikket midt i en retssag, og en dom fra EF-Domstolen forventes at foreligge i slutningen af 2022/begyndelsen af 2023. "Vores vigtigste mål er at øge bevidstheden om vigtigheden af beskyttelse af mindretal på EU-plan uden for grænserne. (...) Selv om Kommissionen afviste vores MSPI-krav, kan emnet ikke fjernes fra dagsordenen. Denne utrolige bølge af lobbyvirksomhed lykkedes endelig. Vi opnåede, at i det mindste en forpligtelse til beskyttelse af nationale og sproglige mindretal blev taget op i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid, og vores krav om oprettelse af et center for sproglig mangfoldighed blev også afspejlet i konklusionerne."

Vicepræsidenten for FUEN bemærkede, at det var en af vores store succeser i den seneste periode, at det lykkedes at få den nye koalitionsaftale for den nuværende forbundsregering i Tyskland til at omfatte "proaktiv gennemførelse af MSPI". Koalitionspartierne arbejder i tæt samarbejde med FUEN på en handlingsplan, der skal gøre status over situationen på de områder, hvor dette er muligt, og identificere konkrete foranstaltninger til at gennemføre MSPI's krav. "Det er præcis den vej, vi ønsker at fortsætte. Det må være vores mål, at også andre EU-lande tager sådanne initiativer og træffer sådanne foranstaltninger inden for sprogfremme og undervisning i mindretalssprog og dermed går foran med et godt eksempel", bemærkede hun.

I sine afsluttende bemærkninger fremlagde præsidenten for FUEN, MEP Loránt Vincze, en liste over hovedidéer, som kunne definere det fremtidige arbejde for alle aktører, der er interesseret i mindretalsbeskyttelse. Ifølge denne har EU brug for en omfattende og fælles juridisk ramme for at beskytte nationale og sproglige mindretal; EU skal beskytte og fremme mindretal gennem et styrket samarbejde med internationale organisationer, især FN og Europarådet; EU bør yde fuld beskyttelse af de europæiske sprog og give dem den højest mulige grad af anerkendelse; EU bør inddrage overvågningen af mindretallenes situation i retsstatskredsen; EU bør bekæmpe enhver form for diskrimination af nationale og sproglige mindretal og bør sikre grænseoverskridende adgang til audiovisuelle tjenester for sproglige mindretal.

Han nævnte også idéen om, at EU bør have et "europæisk år for nationale og sproglige mindretal" for at sikre synlighed for nationale og sproglige mindretal og anerkende deres merværdi for vores samfund.

Pressemeddelelser