"Jeg er stolt af at være en Sinto" - Film om mindretal i det tysk-danske grænseland fejrer premiere i kompetencenetværket for mindretal

Matthäus Weiß, Sinti, står foran sit hus på landet i Slesvig-Holsten. Han fortæller om sin barndom. Han gik aldrig i skole. Hans forældre var for bange for, at der skulle ske det samme med ham, som der engang var sket med dem: At blive deporteret fra skolen til en koncentrationslejr. Et traume, der har sat sit præg på generationer. Men han siger også: "Jeg er stolt af at være en Sinto.

Billede: Screenshot

Og så er der barnebarnet Lucia Weiß, som fortæller om sin smukke barndom, om stærk støtte i familien, om uddannelsesmuligheder og respekt. Det er billeder, der mandag aften imponerede publikum ved filmpremieren i Sankelmark ved Flensborg. "Det ville have været utænkeligt for ti år siden", sagde Jan Diedrichsen, repræsentant for det slesvig-holstenske delstatsparlament i Bruxelles, under den efterfølgende paneldebat. "Det er fantastisk at se denne selvtillid og åbenhed hos Sinti og Romaerne."

Filmen "Tænk på tværs af grænserne", der er udviklet af kompetencenetværket for mindretal, portrætterer nogle medlemmer af de fire nationale mindretal i det tysk-danske grænseland - de tyske sinti og romaer, nordfrieserne, det tyske mindretal i Nordslesvig og det danske mindretal i Sydslesvig. Den giver et indblik i, hvad der udgør mindretallenes identitet og kultur i denne meget specielle region, som igen og igen betragtes som et forbillede i en global sammenhæng.

"Hjem er der, hvor den tyske og danske grænse mødes, hvor jeg kan blande sprog og stadig blive forstået," siger Wienke Reimer fra det danske mindretal i Tyskland i filmen. Og: "At være en del af et mindretal betyder også at tage ansvar for, at vi lever i et mangfoldigt samfund."

Ved den efterfølgende paneldebat delte professor Dr. Jørgen Kühl, minoritetsforsker og æresprofessor ved Europa-Universität Flensborg, professor Dr. Ruth Leiserowitz, vicedirektør for Tysk Historisk Institut i Warszawa, og Jan Diedrichsen, deres perspektiver på samlivet i det tysk-danske grænseland.

"Vi skylder murens fald utrolig meget - efter murens fald fik mindretalsspørgsmål en international relevans," sagde Jørgen Kühl. Pludselig kom der busser fra hele verden for at besøge skoler og andre institutioner nord og syd for den tysk-danske grænse. Det var sådan, at begrebet "den slesvigske model" blev skabt og blev en selvopfyldende profeti i de næste årtier, sagde han.

Historikeren Ruth Leiserowitz gjorde det klart, at mindretal i første omgang skal kunne organisere og formulere sig. Efter jerntæppets fald fungerede grænselandet som et "fyrtårn" for visse mindretal i Østblokken. "Dengang gik staterne ind på visse mindretalsrettigheder, fordi de ønskede at opfylde kriterierne for tiltrædelse i EU." Men de har ikke altid opretholdt dette niveau kontinuerligt. Hun kritiserede f.eks. situationen i Polen, hvor de tyske mindretal for nylig oplevede nedskæringer i deres budget for tyskundervisning.

Jan Diedrichsen advarede mod at se den tysk-danske model som den eneste løsning. "Vi kan kun give redskaber og bringe folk sammen," præciserede han. Samtidig kritiserede han "alt for mange tomme løfter" med hensyn til den europæiske mindretalspolitik. "Når det kommer til stykket, sejrer idéen om nationalstaten", var hans indtryk. Med hensyn til initiativet "Minority Safe Pack", som Europa-Kommissionen har forkastet, ser han regionerne i Europa som vigtige aktører, der kan lægge yderligere politisk pres på dem.

Billede: (fra venstre mod højre) Jan Diedrichsen, Prof. Dr. Ruth Leiserowitz, Prof. Dr. Jørgen Kühl (fra venstre mod højre) (Kilde: FUEN)